Uddannelsen henvender sig primært til faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere der har eller ønsker beskæftigelse inden for entreprenørområdet. Deltagerne skal have kørekort til traktor eller personbil.
Fakta
- Navn:
- Betjening af minigravere og minilæssere
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 2,0 dage.
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 128 - 192 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2602
- Fagkode:
- 44490-
Mål
Deltagerne kan betjene minigravere og minilæssere i forbindelse med udførelse af bygge- og anlægsopgaver, herunder udførelse af normale graveopgaver (fx. ved nedgravning af ledninger i fortove, cykelstier og veje samt ved gravning af støberender og grøfteprofiler). Deltagerne kan anvende ekstraudstyr som f.eks. brydningsværktøj, fliseløfter, jordbor, kost til minigrave- og minilæssemaskine og anvende en arbejdscyklus og en graveteknik der er sikkerhedsmæssig og økonomisk optimal.Deltagerne kan foretage daglig og ugentlig pasning og vedligeholdelse i henhold til instruktionsbog,samt inddrage kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø som en naturlig del af arbejdet.
Økonomi
De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.
Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde. Se Økonomi under AMU.
Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser