fodterapeut uddannelsen
Andre uddannelser

Fodterapeut

Fodterapi handler om at behandle forskellige fodlidelser. Du lærer bl.a. om forebyggelse og rådgivning af patienterne.

Fakta

Navn:
Fodterapeut
Type:
Andre uddannelser
Varighed:
1½ år
Adgangskrav:
9. klasse i dansk, matematik og kemi/fysik med karakteren 02 eller anden relevant erfaring
Økonomi:
SU

Undervisningen er både teoretisk og praktisk. I løbet af uddannelsen bliver du undervist i en række teoretiske fag inden for bl.a. sundhedsvidenskab og fodterapeutiske fag. Samtidig skal du igennem klinikundervisning, hvor du får en oplæring i almen og speciel fodterapi.

Som uddannet fodterapeut kan du arbejde på sygehuse og hospitaler, eller du kan blive selvstændig og åbne din egen klinik.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Fodterapeuter behandler fødder på især ældre mennesker, der kan have problemer på grund af kredsløbssygdomme. En vigtig del af jobbet er også at rådgive om, hvordan man kan forebygge forskellige lidelser ved hjælp af det rette fodtøj m.m.

Uddannelsen til fodterapeut er opdelt i tre moduler. Det første modul handler om de almene funktioner ved fodterapi. De to næste moduler handler om fodterapeutens specifikke opgaver - på disse moduler er sværhedsgraden stigende.

De administrative opgaver er en del af alle tre moduler. Der undervises ca. 30 timer om ugen. Undervisningen er koncentreret, og der er meget hjemmearbejde.

Uddannelsen består af ca. en tredjedel teori og ca. to tredjedele praktisk/klinisk undervisning.

Den teoretiske undervisning indeholder fagområderne:

  • Fodterapeutiske fag, herunder fodterapiens teori og metode
  • Naturvidenskabelige fag, herunder anatomi, førstehjælp, fysiologi og mikrobiologi
  • Sundhedsvidenskabelige fag, herunder infektionspatologi, sygdomslære, ortopædi og dermatologi
  • Humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, herunder psykologi, socialpsykologi, pædagogik, sundhedspædagogik samt kvalitetssikring af behandlingsprincipper

I klinikundervisningen får du oplæring i almen og speciel fodterapi på skolernes klinikker og værksteder. Her lærer du at skrive journal over patienterne, behandle patienter med negle/hudproblemer, fremstille skoindlæg på skolens værksted og give ortonyxibehandling (dvs. fremstille neglebøjler til nedgroede negle).

Du lærer også at behandle patienter inden for forskellige sygdomsgrupper, fx patienter med dårligt kredsløb, sukkersyge, gigt- og hudsygdomme.

Uddannelsen foregår i København og Randers.

Eksamen

Der bliver afholdt prøver ved afslutningen af hver af de 3 moduler. Prøverne består af en skriftlig og en mundtlig del. Prøven ved afslutningen af det 3. modul udgør den afsluttende eksamen. Den består af en skriftlig, teoretisk opgave, der fremlægges og uddybes ved en mundtlig del.

Når alle prøver er bestået, og standpunktsbedømmelserne er godkendt, kan du få autorisation som fodterapeut efter ansøgning til sundhedsstyrelsen.

Antal færdiguddannede

I 2012 fuldførte 100 uddannelsen. 89 procent af dem, der begyndte på uddannelsen i 2012, forventes at fuldføre. Se forklaring på tallene.

Optagelse og adgang

For at søge optagelse på fodterapeutuddannelsen skal du have:

  • Folkeskolens afgangsprøve i dansk, matematik og fysik/kemi med mindstekarakteren 02
  • Andre tilsvarende skolekundskaber

Der lægges desuden vægt på bl.a. karakterer i relevante fag, relevant erhvervserfaring samt personlige og sociale kompetencer.

Uddannelsen starter to gange årligt.

Ansøgningsfrister, ansøgningsskema mv. kan ses på uddannelsesstedernes hjemmesider.

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

I løbet af uddannelsen må du regne med udgifter til bøger, kliniktøj og studieture.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for ungdomsuddannelser.

Fremtidsmuligheder

Som uddannet fodterapeut kan du blive ansat inden for sundhedssektoren på blandt andet hospitaler, sygehuse og diabetesambulatorier, eller du kan etablere dig som selvstændig praktiserende fodterapeut. Du arbejder især med ældre og med personer med sygdomme, der i særlig grad kræver pleje af fødderne.

I jobbet vejleder du også om forebyggelse og om korrekt fodtøj og fodgymnastik.

I 2013 var 78 procent af 97 nyuddannede i beskæftigelse eller i uddannelse på højere niveau.

Mulige job

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Uddannelsessystemet
Uddannelsessystemet

Overblik over uddannelser og adgangsveje fra grundskole til universitetsniveau.

 

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Fortrinsvis til voksne men også til unge uden forudgående erfaring.

Har du læseproblemer, eller et fysisk eller psykisk handicap kan du få støtte.