kurser radiografer
Andre uddannelser

Kurser, radiografer

Professionshøjskolerne tilbyder efteruddannelseskurser inden for det radiograffaglige område, hvor du kan vælge specialiserede kurser, der er rettet mod dit særlige fagområde.

Fakta

Navn:
Kurser, radiografer
Type:
Andre uddannelser
Varighed:
Varierer
Adgangskrav:
Radiografer og andre med tilsvarende forudsætninger
Økonomi:
Deltagerbetaling

Kurserne giver dig øgede kompetencer inden for røntgenundersøgelser og scanning - du kan fx tage kurser i mammografiscanning.

Det kræver en baggrund som radiograf eller tilsvarende sundhedsfaglig uddannelse at deltage i kurserne.

Fold alle afsnit ud

Om kurserne

Kurserne tilbydes inden for fx:

  • Ultralydsscanning
  • Mammografiscanning
  • Magnetisk resonans
  • Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Kurserne kan udbydes af professionshøjskoler flere steder i landet. Nogle af kurserne er fagspecifikke kurser af en varighed på 1 til 4 uger.

Eksamen

Hvis der indgår en prøve eller eksamen, vil det fremgå af de udbudte kurser og forløb. Der udstedes normalt et kursusbevis.

Varighed

Se varigheden under de enkelte kursusudbud.

Optagelse og adgang

Kurserne henvender sig til radiografer og i visse tilfælde også til andre med en sundhedsfaglig uddannelse.

De enkelte kurser kan være tilrettelagt for personale ansat på særlige afdelinger eller i særlige funktioner, eller de kan være af mere generel art.

Undervisningen afholdes som regel efter lov om åben uddannelse eller som den del af skolernes indtægtsdækkede virksomhed, der er åben for alle.

Økonomi

Der opkræves deltagerbetaling for undervisningen.

Få mere at vide

Du kan læse mere på professionshøjskolernes hjemmesider.