Friluftsvejleder i skoven med to elever
Kursus

Lederskab, gruppeprocesser og friluftsliv (friluftsvejleder)

Kurset kvalificerer dig til at organisere, gennemføre og lede undervisningsforløb i friluftsliv for børn, unge og voksne.

Fakta

Navn:
Lederskab, gruppeprocesser og friluftsliv (
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3-6 måneder på deltid
ECTS:
10
Adgangskrav:
Relevant EUD/GVU eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Deltagerbetaling på ca. 9.000 - 13.500. SVU under visse forudsætninger

Du lærer at udvælge og formidle aktiviteter inden for området gruppeprocesser, kommunikation og teamudvikling, så de passer til målgruppens forudsætninger.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Du får viden om:

  • relevante teorier og metoder inden for ledelse af gruppeprocesser i friluftsliv
  • forberedelse og planlægning af friluftsture, hvor fokus er på ledelse af gruppeprocesser kombineret med selve turoplevelsen
  • erfaringsopsamling og efterbearbejdning af de afholdte friluftsture

Undervisningen

Undervisningen veksler mellem teori, praktiske øvelser og færdighedstræning. En stor del af uddannelsen foregår i fri luft.

Uddannelsessteder

Uddannelsens moduler kan udbydes af:

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Værd at vide

Modulet er valgfrit på akademiuddannelsen som friluftsvejleder, men kan evt. indgå som valgmodul i andre akademiuddannelser. Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse.

Få en samlet oversigt over alle akademimoduler her: Fag på akademiuddannelserne.

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder, og har et omfang der vægter 10 ECTS.

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Du skal derudover kunne vandre 10 kilometer med rygsæk og svømme 400 meter havsvømning.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Modulet koster ca. 9.000 - 13.500 kr.

Deltagerbetalingen kan variere. Prisen pr. modul afhænger bl.a. af antal ECTS og af undervisningsformen, herunder om undervisningen tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning. Find information om det aktuelle udbud under Vis hold nederst på siden.

Du kan evt. søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).

For at søge SVU skal du være i arbejde og i øvrigt opfylde betingelserne. Se Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Læs desuden om dine muligheder for uddannelse som ledig eller revalidend.