Lærer og pige, der står med en hjemmelavet bue
Kursus

Iværksætteri og projektudvikling i naturvejledning (akademiuddannelsen i naturvejledning)

På kurset lærer du at udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere projekter, der har naturvejledning som omdrejningspunkt.

Fakta

Navn:
Iværksætteri og projektudvikling i naturvejledning
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3-6 måneder på deltid
ECTS:
10
Adgangskrav:
Relevant EUD/GVU eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Du får viden om forskellige aspekter af projektudvikling og entreprenørskab, fx idéudvikling, fundraising og projektledelse.

Kurset giver også en introduktion til naturvejledningens historie og traditioner som inspiration til din egen naturvejledning.  

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

På kurset arbejder du med, hvordan du kan understøtte og udvikle relevante tværgående samarbejder og udviklingsprojekter, fx på tværs af kommunale forvaltninger eller fagområder.

Du lærer at:

  • anvende viden om projektledelse og –planlægning samt entreprenørskab i konkrete projekter med bæredygtigt fokus.
  • integrere naturvejledningens forskellige perspektiver på samfundsrelevante problemstillinger i udviklingsprojekter.
  • skabe, fastholde og udvikle dialog med borger, brugere og samarbejdspartnere.
  • identificere relevante projektmuligheder og tiltag.

Undervisningen

Undervisningen veksler mellem teori, praktiske øvelser og færdighedstræning. En stor del af uddannelsen foregår i fri luft.

Uddannelsessteder

Uddannelsens moduler kan udbydes af:

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Værd at vide

Modulet er valgfrit på akademiuddannelsen i naturvejledning, men kan evt. indgå som valgmodul i andre akademiuddannelser. Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse.

Få en samlet oversigt over alle akademimoduler her: Fag på akademiuddannelserne.

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder, og har et omfang der vægter 10 ECTS.

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under akademiuddannelse