Faget giver dig redskaber til at håndtere alle faser i mediationsprocessen, og du får bl.a. færdigheder i at støtte, facilitere og supervisere andre i arbejdet med konflikter.
Du får viden og redskaber til - som den upartiske part i en konflikt - at fungere som mediator i konflikter mellem to eller flere parter. Fx lærer du at afkode den konkrete situation og de værdisæt, der er involveret i konflikten.
Modulet indeholder emner som:
- Mediation: teori, værktøjer og processer
- Psykologiteori i forbindelse med konflikter
- Mediation og kommunikation
- Leder- og medarbejderstile og -profiler
Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.
Uddannelsessteder
Modulet kan udbydes af:
- Copenhagen Business Academy
- Erhvervsakademi Dania
- Erhvervsakademi Kolding, IBA
- Erhvervsakademi MidtVest
- Erhvervsakademi SydVest
- Erhvervsakademi Aarhus
- Københavns Erhvervsakademi
- Professionshøjskolen University College Nordjylland
- UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
- Via University College
- Zealand Sjællands Erhvervsakademi
Desuden online hos SmartLearning.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Værd at vide
Mediation er et valgfrit modul på akademiuddannelsen i ledelse, men kan evt. indgå som valgmodul i andre akademiuddannelser. Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse.
Se oversigt over fag på akademiuddannelserne.