Når du er ansat som en del af det videnskabelige personale ved et universitet eller anden højere læreanstalt, er du først og fremmest beskæftiget med at forske og undervise. Derudover kan du have administrative opgaver.
Du vil normalt være tilknyttet et institut, som er rammen om forskning og undervisning inden for et bestemt fagområde.
Arten af forskning varierer fra fag til fag. Nogle forskningsområder kræver omfattende teknisk og laboratoriemæssigt apparatur, nogle indebærer arbejde "i marken", mens man på andre områder bruger biblioteker eller arkiver. I nogle tilfælde arbejder du selvstændigt med egne projekter, i andre arbejder du sammen med andre forskere på fælles projekter.
Typisk for undervisningen på universiteter og højere læreanstalter er, at der er en vekselvirkning med forskningen inden for samme fagområde. I en del af undervisningen vil stoffet have direkte forbindelse med din forskning. Til undervisningsarbejdet hører også vejledning af studerende, afholdelse af eksamener og opgaveretning.
Det administrative arbejde består blandt andet af deltagelse i møder i styrende organer, arbejde med budgetter og faglige bedømmelser af ansøgere til opslåede stillinger.
Stillingskategorier
Der findes tre grupper af videnskabeligt personale: én gruppe, der både forsker og underviser, én gruppe, der er ansat som forskere, samt en gruppe af henholdsvis fuldtids- og deltidsundervisere, der kun underviser.
Stillingerne er kategoriseret som værende: 1) under adjunktniveau, 2) på adjunktniveau, 3) på lektorniveau, 4) på professorniveau og som 5) særlige stillinger.
1) Videnskabelige assistenter er ansat i tidsbegrænsede stillinger for en periode op til 3 år, hvorefter stillingen ophører. Hovedopgaverne er forskning og formidling/undervisning. Kvalifikationskrav er et kandidatniveau.
Undervisningsassistenter ansættes i deltidsstillinger for normalt ½-1 år ad gangen, men kan ansættes op til 3 år. Ansættelse derudover kræver hovedstilling andetsteds. De varetager undervisning af mere elementær karakter. Der kræves særlig tilladelse til at fungere som eksaminator. Ansættelseskrav er en kandidateksamen eller tilsvarende.
Eksterne lektorer ansættes i deltidsstillinger, normalt for 3 år ad gangen. De har samme undervisningsopgaver som lektorerne. Ansættelseskrav er et kandidatniveau samt yderligere kvalifikationer på højt niveau.
Ph.d.-stipendiater ansættes i en periode på højst 3 år. Man har ud over studierne pligt til at udføre arbejdsopgaver for det sted, man er ansat, i 840 timer ud af de 3 år. Ansættelseskrav er en kandidatgrad samt indskrivning ved en højere uddannelsesinstitution i Danmark som ph.d.-studerende.
2) Adjunkter kan være ansat i tidsbegrænsede og tidsubegrænsede stillinger. I de tidsbegrænsede stillinger er man ansat for maksimalt 4 år. De forsker og underviser og afholder eksamen. Ansættelseskrav er videnskabelige kvalifikationer som ph.d. eller tilsvarende videnskabelige kvalifikationer. Adjunkter i tidsubegrænsede stillinger overgår til en lektorstilling, når de er bedømt lektorkvalificerede.
Postdoc. En ansættelse som postdoc kan vare op til 4 år ved samme institution. Formålet med stillingen er blandt andet at give mulighed for at få løst en tidsbegrænset forskningsopgave. Ansættelseskrav er en ph.d.-grad.
Forsker. Forskerstillingen er en videreuddannelsesstilling, hvor hovedopgaverne er forskning og videnskabelig formidling/publicering. Dertil kommer undervisning i et vist omfang. Forskeren vil typisk være tilknyttet et specifickt forskningsprojekt eller en specifik forskningsgruppe, hvor der er opnået et stipendium til stillingen.
3) Lektorer er ansat uden tidsbegrænsning, med mindre andet er aftalt. De forsker og underviser på alle trin. De eksaminerer og har administrative opgaver. Ansættelseskrav er en dokumenteret videnskabelig produktion på internationalt niveau. Kvalitetsniveauet skal svare til det, der kan opnås på grundlag af ansættelse som adjunkt. Desuden skal man have fyldestgørende undervisningsmæssige kvalifikationer.
Seniorforskeres hovedopgave er forskning og forskningsbaseret betjening af myndigheder. Hertil kommer undervisning i et vist omfang og eventuelt forskningsledelse, vejledning og supervision af adjunkter og forskere samt fagligt bedømmelsesarbejde.
4) Professorer har de samme opgaver som lektorer, men med særligt ansvar for fagets videreudvikling. Ansættelsen er tidsubegrænset, med mindre andet er aftalt. Ansættelseskrav er en høj grad af original videnskabelig produktion og ledelsesmæssige og undervisningsmæssige kvalifikationer. Mange steder er det et uofficielt krav, at man har en doktorgrad.
Professorer med særlige opgaver (MSO) er ansat i tidsbegrænsede stillinger i 3-5 år med mulighed for yderligere forlængelse i 3 år. Formålet med stillingskategorien er at give mulighed for en periodevis intensivering af forskningen inden for et område. Ansættelseskravene er de samme som til de ordinære professorstillinger, men man skal have potentiale til at videreudvikle fagområdet. Ved periodens udløb overgår man til en stilling som lektor.
5) Seniorrådgivere ansættes tidsubegrænset. Hovedopgaven er at yde forskningsbaseret rådgivning og formidling af forskningsresultater til myndigheder, erhvervsliv og samfundet i øvrigt. Man kan i stillingen også have forskningsopgaver.
Ved visse institutioner og studier findes studieadjunkter og studielektorer, som arbejder som heltidsundervisere. Stillingerne er normalt tidsubegrænsede fuldtidsstillinger. Ansættelseskrav er et kandidatniveau.
Inden for de kliniske fagområder, fx medicin, kiropraktik og odontologi findes også en lang række stillingsbetegnelser som professor i kliniske fag, klinisk lektor, klinisk lærer, klinisk assistent m.fl.
Videnskabeligt personale ved universiteterne, både forskere og undervisere, har en universitetsuddannelse.
