interview med stilladsmontør
Artikel

Stilladsarbejder

Sune Bo Olesen, 28 år, blev oprindeligt uddannet som ekspedient i en Sportsmaster-butik. Efter militærtjenesten blev han uddannet stilladssopstiller.

I dag arbejder han som fastansat stilladsopstiller i firmaet Ajos materieludlejning i Hvidovre.

Interviewet er lavet i 2007. Interviewet er derfor ikke nødvendigvis dækkende for interviewpersonens aktuelle forhold.

Fra Kosovo til Hvidovre

Efter aftjening af værnepligten var han udsendt som spejder i Kosovo. En af hans soldaterkammerater startede som stilladsopstiller, og en måned efter startede han selv. Det har han været siden. Han gennemgik uddannelsen og har skiftet firma én gang.

"Mit første job var i provinsen, men i hovedstadsområdet tjener man bedre, og vi har flere hjælpemidler."

Det er et fysisk hårdt job. Derfor har nogle firmaet i branchen indført brug af hjælpemidler, ligesom de tilbyder arbejdsopgaver, der gør, at jobbet er på fuld tid.

Pakning af bilerne sker fx med truck i en stor hal i tørvejr og med lys, og det sparer både tid og kræfter.

En typisk dag

Stilladsfolkene kan læsse bilen indendørs, hvilket er meget usædvanligt.
Stilladsfolkene kan læsse bilen indendørs, hvilket er meget usædvanligt.

”Vi møder klokken seks. Som regel på pladsen i Hvidovre, hvor vi starter med at pakke bilen. Vi er tilbage og færdige klokken to, medmindre vi tager en time over.”

Det er dog et stort plus, bl.a fordi alt det grej, der ligger på bilen, så ikke fryser om vinteren.

En anden ting, der afviger fra de fleste stilladsfirmaer er, at montørerne i Ajos udelukkende er ansat på timeløn: ”Det har den fordel, at man kan arbejde i sit eget tempo. Jeg vil ikke bryde mig om at arbejde på akkord, når det handler om andres sikkerhed,” forklarer Sune. ”Det er også en fordel, at hvis vi har glemt en ting, ja, så har vi glemt den. På akkord bliver man meget lettere uvenner.”

I dårligt vejr bliver stilladsfolk normalt sendt hjem på pladsen for at gå til en særlig lav pladsløn. Sune og hans kolleger går til samme løn, uanset hvor de er.

Nogle lider af højdeskræk, hvilket ikke lyder særlig smart for en stilladsmontør. Men ifølge Sune bliver de bare på jorden og kan være gode som såkaldt bundmand. Stilladsarbejde er teamwork, og man skal kende hinanden godt.

”Bundmanden er god til at få tingene op i den rigtige rækkefølge. Topmanden siger, hvad han skal bruge, og bundmanden sender det op. Jeg og min makker har kørt sammen i fem år, og jeg behøver næsten ikke at sige noget, det kommer bare.”

Meget specielle opgaver udføres efter tegninger, men normalt er det så store opgaver, at Sune og hans makker skal ud flere gange. De måler selv op, hvad de skal have med næste gang.

”Jobbet kræver erfaring. Du laver rigtig mange dumme ting i starten, meget dobbeltarbejde. Så er det godt at gå sammen med en erfaren, for ellers lærer man det aldrig.”

Det gode ved jobbet

Det fede er, ifølge Sune, at man styrer selv: ”Vi skal nå det vi skal. Og så går vi udendørs.”

”Det sure ved jobbet er vind og vejr. Det kan være hårdt, men jeg kan godt lide at røre mig.”
”Det sure ved jobbet er vind og vejr. Det kan være hårdt, men jeg kan godt lide at røre mig.”

Sune bliver løbende sendt på kurser. Han har alle de lovpligtige kurser, der betyder, at han må lave alle typer stilladser.

Tidligere blev stilladsfolk slidt ned i løbet af nogle år. I dag bliver de ikke slidt nær så hurtigt, bl.a. på grund af forskellige hjælpemidler. Desuden skal alle biler have kran på, så man undgår manuel pakning af bilerne.

Fremtiden

”Foreløbig har jeg lyst til at køre videre. Det kan da godt være, at jeg som tresårig ikke kan så meget mere. Måske kan jeg på et tidspunkt kombinere mine to uddannelser med at sidde på kontor. Der kan jeg arbejde som konduktør med opmåling og tilbud.”

Se oversigt over flere interview.