interview med psykolog i kommune
Artikel

Psykolog for unge

Ulla Meiner Nielsen, 58 år, blev oprindelig uddannet på kontor og fik job på Mødrehjælpen ud fra en interesse for socialt arbejde. Hun ville gerne være socialrådgiver, men valgte i stedet psykologi.

Ulla gennemførte sin uddannelse til klinisk psykolog og arbejder som sådan i Ungdomsrådgivningen under Københavns Kommune.

Veje til jobbet

Undervejs har hun arbejdet som lærervikar samt i en børnehave med adfærdsvanskelige børn.

I 3-4 år arbejdede hun med flygtninge på et behandlingssted, hvorefter hun søgte sit nuværende job. Ulla har været i Ungdomsrådgivningen i 17 år.

Unge med ondt i livet

Ungdomsrådgivningen er for unge mellem 12 og 18 år. Der er som regel to medarbejdere til stede. De har hver dag en eller to terapisamtaler. I den service, de kalder den åbne dør ved de aldrig, hvem der kommer, men det sker 10-30 gange om måneden.

Ulla snakker med de unge for at finde ud af, hvad de har brug for.
Ulla snakker med de unge for at finde ud af, hvad de har brug for.

”Man kan komme ind fra gaden og møde en person,” fortæller Ulla. ”Måske sidder vi i en samtale, så må man acceptere at få en tid på et senere tidspunkt.”

Er det flere samtaler eller et terapiforløb, kan det ske i Ungdomsrådgivningen eller et andet sted. Måske har de brug for nogle få samtaler, så de selv kan komme videre.

Halvdelen kommer selv, mens det for den anden halvdel er skolelærere, forældre eller andre i den unges kreds, som synes, der er et problem.

"Pigerne henvender sig selv. Drengene kan også komme, men tit med en indfaldsvinkel om, at de har "brug for hjælp til noget praktisk". Og så viser det sig, at der gemmer sig problemer bagved.”

Ulla bruger samtaleterapi som værktøj: ”Nogle unge er ikke så gode til at sætte ord på, derfor må vi fx sige: På en skala fra 1 til 10, hvor slemt er det så?”

Hun forklarer, at nogle unge kan virke lidt sene i deres udvikling: ”Man kan være i tvivl, om det er en pubertetsting, eller om de er på vej ud i noget rigtig alvorligt. Unge har jo stærke følelser. Verden kan være ved at falde sammen over hovedet på dem, og næste gang har det hele løst sig.”

Ulla oplever, at unge stiller meget store krav til sig selv om at være perfekte og kunne det hele. Det kan almindelige unge ikke leve op til. De tror, de er en fiasko, hvis de ikke både er tynde og kønne og populære med masser af venner.

”De krav ligger i samfundet. Hvis du vil, har du jo alle muligheder. Der er nærmest ingen grænser, du skal bare vælge. Forældrene skubber jo bagpå på forskellig måde.”

" Før kunne man gå ud af 7. klasse og tage en håndværkeruddannelse og på den måde opnå status. Det kan man ikke mere. Og det, tror jeg, er nedtur for dem.”

Mennesker er det gode ved jobbet

”Alle mennesker er unikke, og hver gang man snakker med en ung, åbner en hel verden sig.”

"Mange drenge har svært ved at klare 8.-9. klasse," fortæller Ulla.
"Mange drenge har svært ved at klare 8.-9. klasse," fortæller Ulla.

Hun synes, det er rigtig rart at mærke at kunne hjælpe folk lidt videre: ”Det er forholdsvis nemt at mærke. Man skal være lidt mere aktiv. Unge forventer, at det er den voksne, der tager teten. Omvendt er unge jo dejligt hurtige. En lillebitte ting kan flytte en hel masse, medmindre de har levet i et eller andet ragnarok altid."

Fremtiden er lang

Ulla fortsætter med sit arbejde, så længe hun synes, det er spændende og givende. Og der er ingen tegn på, at det bliver anderledes foreløbigt.

Siden sidst

Interviewet er lavet i 2009. Ulla arbejder stadig (2018) som psykolog for børn og unge i Københavns Kommune.

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler