interview med plastmager
Artikel

Plastmager

Med kittel og hætte ligner 29-årige Søren Mortensen en, der er på vej ind på en operationsstue. Det er han dog langt fra.

Søren arbejder nemlig som plastmager på fabrikken Knudsen Plast A/S, hvor han fremstiller plastdele til medicinalindustrien. Derfor skal der være pinligt rent i produktionshallen.

Fra trælasthandel til plastikfabrik

Det lå ikke lige i kortene, at Søren skulle være plastmager. Efter 10. klasse var han startet i lære som trælastekspedient, men var ikke rigtig glad for det.

Råmaterialet - Plastik fås i mange farver.
Plastik fås i mange farver.

"En dag så jeg en annonce i avisen, hvor et firma søgte en plastmagerlærling. Jeg havde aldrig hørt om plastmagerjobbet før, men jeg tog ud og kiggede på det. Det så spændende ud, og vi blev enige om, at jeg i første omgang skulle starte som arbejdsmand. Efter et halvt år kom jeg i lære."

Søren synes, det var en god måde at prøve faget af på, inden han begyndte i lære: "Man kan finde ud af, om interessen er der. Det er godt lige at komme ind og se, om man kan lide at rode med maskinerne og kan lide arbejdsmiljøet inden for plastbranchen."

Der, hvor Søren blev udlært, laver de ekstrudering, som er en bestemt metode til fremstilling af fx rør og slanger.

Nyudlært - og hvad så?

Da Søren var udlært, ville han gerne et andet sted hen. Han havde lyst til at prøve andre metoder til fremstilling af plast.

Pas på tæerne! - Formen vejer 1/2 ton.
Formen vejer 1/2 ton.

"Man vil nok altid blive betragtet som 'lærlingen' der, hvor man er udlært. Så det er sundt at komme et andet sted hen."

Søren var et halvt år på en fabrik, hvor de bl.a. laver politiskjolde ved hjælp af en proces, der hedder termoformning. Herefter fik Søren job på den fabrik, hvor han er nu.

"Her på fabrikken laver vi kun sprøjtestøbning," fortæller Søren.

Ved sprøjtestøbning sprøjtes den opvarmede, flydende plast ind i en form (kaldet et værktøj). Formen, som er under konstant køling, åbnes, og det færdige plastemne stødes ud.

Det er muligt at fremstille store ting på denne måde, fx ølkasser og havemøbler, men her på fabrikken har de specialiseret sig i små emner til medicinalindustrien, fx til emballage.

Aldrig alene

Som de fleste andre plastfabrikker producerer Sørens virksomhed i døgndrift, hvilket vil sige, at medarbejderne kan have både dag-, aften- og nattevagter. Søren arbejder for tiden i fast dagvagt.

"Jeg møder klokken 6 om morgenen og går direkte i produktionshallen. Vi er typisk 3-4 plastmagere på dagholdet. Natmanden fortæller os, hvordan produktionen er gået om natten, hvad der har været af fejl osv. Så bliver opgaverne fordelt, og vi går i gang."

Arbejdet går ud på at opstille og klargøre maskinerne, montere formene, indstille robotterne og påsætte beslag og slanger til vand, luft og afblæsning.

Når produkterne kommer ud af maskinen, skal de kontrolleres. Måske skal maskinen indstilles igen, alt efter om produktet ser ud, som det skal.

"Vi har 36 maskiner her, og jeg kender dem allesammen. De har forskellige størrelser og lukketryk, men de fleste af dem har samme styring."

Søren samarbejder meget med kollegerne i løbet af dagen.

"Hvis fx en robot skal repareres, kan en af os blive forsinket i opgaverne. Så går de andre ind og hjælper. Vi snakker løbende sammen og udveksler erfaringer. Man kommer aldrig til at stå alene en hel dag og glo."

Fysisk krævende

Maskinen tjekkes - Slangerne skal sidde rigtigt.
Slangerne skal sidde rigtigt.

Søren er ofte meget træt, når han kommer hjem efter en hård arbejdsdag.

"Formene er tunge, men vi har heldigvis kraner til at løfte dem med."

"Jeg er godt brugt efter en arbejdsdag. Vi går typisk mellem 10 og 16 km om dagen inde i produktionen. Man løber hurtigt, alting er effektiviseret og strømlinet."

Søren er ved at have en del erfaring inden for branchen nu, men i begyndelsen var det hele meget nyt.

"Da jeg startede, tænkte jeg: Det her lærer jeg aldrig nogensinde. Men det kom stille og roligt. Det er spændende, jeg lærer hele tiden nye ting om maskinerne og processerne. Jeg arbejder her på 6. år nu, og jeg er rigtig glad for at være her."

Søren synes også godt om arbejdsklimaet.

"Vi taler godt sammen, lige meget om man er direktør, værkfører eller pakkedame."

Fremtiden

Søren kender firmaet godt efterhånden, og han skal nu være værkfører på fabrikken.

"Det vil sige, at jeg skal lave planlægningen, uddele opgaver, sørge for korrespondancen med serviceafdelingen og produktionschefen, sørge for at maskinerne bliver lavet, når de går i stykker osv. I det hele taget løse de daglige problemer."

Men Søren vil ikke bure sig inde bag en computerskærm. Han skal stadig også arbejde "på gulvet" og lave det samme som de andre plastmagere.

"Det er vigtigt - særligt for at styrke det sociale fællesskab."

Siden sidst

Søren er i dag (2018) teknisk ansvarlig i den danske afdeling af Gerresheimer, en virksomhed, der fremstiller specialglas og plastprodukter til medicinalindustrien og sundhedssektoren.

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler