interview med kranmontør
Artikel

Kranmontør

Rasmus Mikkelsen på 32 år er uddannet klejnsmed. Han arbejder som kranmontør i firmaet Ajos materialeudlejning i Hvidovre.

Uddannelsen handler i høj grad om at samle stålting, så det er, ifølge Rasmus, meget almindeligt, at kranmontører har en baggrund som netop klejnsmed.

Interviewet er lavet i 2007. Interviewet er derfor ikke nødvendigvis dækkende for interviewpersonens aktuelle forhold.

Ansøgning gav jobbet

Rasmus arbejdede som smed i nogle år, men en annonce på MT Højgaard's hjemmeside lød så spændende, at han søgte og fik jobbet. Han har fået en oplæring og nogle kurser internt i firmaet samt kurser hos kranproducenten Potain i Frankrig.

Et job i højderne

Når man rejser en kran, samler man bunden på jorden.
Når man rejser en kran, samler man bunden på jorden.

En byggekran er op til 70 meter høj, så man må ikke lide af højdeskræk.

”I starten holder man måske nok lidt ekstra fast, indtil man har vænnet sig til det,” indrømmer Rasmus. ”Vi går aldrig op uden sele, og det går lidt langsommere end på jorden, når vi fx går på udlæggeren for at pille den af.”

Der kommer en masse ballast på, ti betonklodser a 6 tons på hver side. Ved hjælp af en mobilkran monteres et antal master oven på hinanden. Hver mast er ti meter høj og har en stige indeni og en platform på toppen, som kranmontøren står på, når næste mast monteres ovenpå.

Øverst oppe sættes toppen på. Den har en tandkrans, som kranen drejer på samt to motorer. På selve toppen monteres bagbommen og dens ballast. Så drejes kranen rundt, så mobilkranen kan hejse udlæggeren op. Det er den lange bom, hvor krogen hænger og kan køre frem og tilbage.

Udlæggeren samles på jorden og hejses op med mobilkranen i et stykke. Den monteres på toppen med store bolte. På siden af toppen monteres kabinen, som kranføreren sidder i.

Skal der en kranførerhejs på, og det skal der på kraner over 25 meter, monteres den bagefter udvendig på tårnet.

Rasmus er som regel sammen med tre andre, når de monterer en byggekran af den type. Desuden er der to mand på mobilkranen.

Afmontering foregår på samme måde, bare i omvendt rækkefølge.

Udover at sætte kraner op og tage dem ned, bliver Rasmus og kollegerne kaldt ud, hvis der går noget i stykker på en kran. Det kan være besværligt, hvis det indebærer, at de skal ud at kravle på kranen.

Rasmus skal af sted til Sverige i en uge. I omegnen af Stockholm skal der bygges en bro hen over en elv. Der skal de sætte et par kraner op. Det tager nok tre dage, så de er væk i en uge.

Fantastisk udsigt

Sådan en vintermorgen med klar luft, er det bare helt fantastisk,” fortæller Rasmus.
Sådan en vintermorgen med klar luft, er det bare helt fantastisk,” fortæller Rasmus.

”Normalt dækker vi hele København, og alle vegne er der en kanonudsigt.

”Det svære kan være at arbejde i blæsevejr. Blæser det mere end 9 sekundmeter, kan mobilkranen ikke arbejde, og vi kan ikke holde de styreliner, vi har fat i for at få delene på plads. Vi holder fast med håndkraft, så det skal ikke rykke for meget. De løsthængende dele må heller ikke banke ind i tårnet, for det er ikke stabilt over for påvirkninger fra siden.”

Rasmus lærer efterhånden en del om aerodynamik: ”En jævn vind kan vi godt klare, men hvis vinden bliver slået i stykker, når den fx løber forbi en høj skorsten som ude på Amagerværket, så kommer der kastevinde, og så er det svært at styre grejet.”

Frem til pensionen

”Jeg regner med at fortsætte, til jeg skal på pension. Men man kunne også blive overmontør eller sælger. Vi har nogle sælgere, der er gamle kranførere.”

Se oversigt over flere interview.