interview med ortopædkirurg
Artikel

Kirurg

Jesper Lindhardsen er kandidat i medicin og i gang med sin speciallægeuddannelse på Gentofte Hospital.

Jesper valgte øre-, næse-, halsspecialet og blev ansat i en såkaldt introduktionsstilling, som er trinnet før den endelige uddannelse i specialet: ”Det er her, man finder ud af, om det er noget for en eller ej.”

Arveligt inspireret

Da Jesper havde afsluttet medicinstudiet, skulle han lige omkring militæret og et halvt års ventetid, inden han kom i gang med turnusuddannelsen. Den varede halvandet år, og først herefter skulle han beslutte sig for et speciale.

Selvom Jesper er opvokset i et hjem med en sygeplejerske og en læge som forældre, var det ikke hans første tanke, at han skulle være læge. Han var generelt glad for naturfag og begyndte først på en uddannelse til civilingeniør. Men som han siger: ”Der var jo slet ingen mennesker indblandet.”

Derfor endte det med medicinstudiet, som både indeholder forskningsbaseret videnskab og kommunikation.

”Det er et fantastisk studie. Det var svært at blive færdig, fordi det var rigtig sjovt at studere. Virkeligheden, når man kommer ud på et hospital, er meget anderledes. Man er meget alene som læge.”

”Selvfølgelig spørger man i starten de andre læger meget, men man har sin egen selvstændige funktion og arbejder mest sammen med sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og ikke så meget sine egne faglige kolleger.”

En varieret dag

”Man får hurtigt sit eget ansvarsområde, sine egne patienter og sine egne vagter”, forklarer Jesper.
”Man får hurtigt sit eget ansvarsområde, sine egne patienter og sine egne vagter”, forklarer Jesper.

Jesper har skiftende opgaver i løbet af en uge. Nogle dage er han i ambulatoriet, hvor de henviste patienter møder op: ”De dage sidder jeg på min egen stue, hvor jeg undersøger patienterne og finder ud af, hvad der skal ske – om de skal opereres eller behandles på anden vis. Desuden tager jeg mig af de akutte ting, der måtte komme.”

”Andre gange har jeg døgnvagt med syv timer på operationsgangen, hvor jeg enten selv opererer eller hjælper ældre erfarne kolleger. Der er typisk tre-fire operationer om dagen. Når jeg er færdig med dem, har jeg vagten til næste dag.”

En tredje opgave er at gå stuegang hos de patienter, som er indlagt. Det er en opgave, Jesper godt kan lide, fordi der her er god mulighed for at diskutere problemstillingerne med andre kolleger.

Hver dag er der i afdelingen såkaldte konferencer om morgenen og efter frokost, hvor man fordeler og diskuterer opgaverne.

Både godt og skidt

Alsidigheden i jobbet har stor betydning for Jesper, og så det, at han et eller sted gør noget godt for nogen: ”Det gode er, når man kan indfri folks forventninger og sørge for, at de får det godt igen. Det er helt klart det fedeste, men jo også det sværeste”, erkender han.

"Ikke nødvendigvis fordi man begår fejl, men fordi der kan indtræde komplikationer til behandlingen, som man ikke har kunnet tage højde for.”

”Man fokuserer desværre tit på det, der ikke gik som forventet."
”Man fokuserer desværre tit på det, der ikke gik som forventet."

Jobbet kan være en belastning, hvis man tager for meget med hjem. Men alligevel er Jesper meget glad for sit arbejde.

Fremtiden

Jesper vil gerne prøve andre specialer, inden han beslutter sig endeligt: ”Jeg skal alligevel flytte arbejdssted her til januar, og vil nu prøve noget mere medicinsk for også at have det som ballast.”

”Jeg kunne godt tænke mig at have nogle længere forløb med patienterne og vil måske også prøve som praktiserende læge, hvor man jo netop kan følge sine patienter.”

Siden sidst

Interviewet er lavet i 2007. Jesper Lindhardsen er i dag forsker på Rheumatologisk Afdeling på Rigshospitalet.

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler