interview med hf-studerende
Artikel

Karriereskiftende hf´er

Michael Nielsen på 38 år bruger sin hf-eksamen som værktøj til at foretage et radikalt skift fra arbejdet med forretninger til arbejdet med mennesker.

Michael har været helt nede at vende med en stressbetinget blodprop, men fandt tilbage til sig selv under et ophold i Indien. Arbejdet med svært tilpassede unge viste ham, at han har gode pædagogiske kompetencer.

Karriere med turbo

For få år siden var Michael en succesrig forretningsmand, og hvis alt går, som han forestiller sig, er han om et års tid i gang med en læreruddannelse. Midt imellem disse yderpunkter sidder Michael som 38-årig hf-studerende og fortæller om den kolbøtte, hans liv har taget.

Michael forlod skolen med 10. klasse for mere end tyve år siden. I den forløbne tid har han haft et varieret arbejdsliv, der blandt andet omfatter 4 år i Flyvevåbnet som tekniker på mobile jord til luft raketbatterier.

Senere kom han ind i restaurationsbranchen, hvor han udfoldede et særligt talent, nemlig at puste nyt liv i eksisterende forretninger og få dem op at køre igen. Michael begyndte med restaurationer og cafeer i Jylland, senere kom store dansesteder i Ålborg til.

foto af Michael Nielsen
"Jeg sagde simpelthen mit job op!"

Karrieren kulminerede med ansættelse i et selskab, der driver en række restauranter i København. Michael blev administrerende direktør og fik lavet succeser på stribe, indtil det hele stoppede brat i 2003.

"Jeg påtog mig en opgave på et tidspunkt med at få en kuldsejlet restaurant på ret køl. Bestyrelsen spurgte mig, om jeg havde en redningsplan. Og det svarede jeg ja til."

"I min normale hverdag flød alt sammen. Jeg er ikke god til at arbejde fra 9-16. Jeg tænkte altid på opgaverne, var konstant på farten og røg 70 cigaretter om dagen. Selv når jeg tog mig tid til at spille golf, var det ikke kun afslapning, men også for at få drøftet nogle ting med en samarbejdspartner."

"Noget af det hårde var selvfølgelig, at jeg jo ikke havde nogen forkromet lederuddannelse, ingen ledelsesmæssige værktøjer. Jeg havde lært ved learning-by-doing."

Vendepunktet

En aften er Michael med kæresten på vej i teatret. Pludselig falder han om med en stressbetinget blodprop og vågner op på Frederiksberg Hospital delvis lam i den ene side:

"Det ændrede selvfølgelig en masse ting i mit liv, fortæller Michael. Ud over det rent helbredsmæssige med genoptræning osv. ændrede det alt, inklusive min indstilling til arbejdet. Jeg sagde simpelthen mit job op."

"Mine overvejelser førte mig i en helt anden retning. For mig var det også vigtigt at få testet mig selv fysisk. Ifølge lægerne manglede der 10 procent i førligheden, men det følte jeg ikke selv."

Michael tog en friluftsuddannelse. I praktik kom han til at arbejde med svært tilpassede unge. Det blev han så bidt af, at han arbejder videre derfra.

"Det er blevet en hobby," siger han. "16 intensive uger med kano, kajak, klatring, pædagogik, gruppedynamik, vinterliv, telemark - gav et helt nyt perspektiv!"

"Jeg opdagede, hvilket kæmpe pædagogisk værktøj jeg havde i arbejdet med de der knægte. Når vi sad om aftenen og havde padlet hele dagen, var det et kick for mig at kunne give dem nogle vindersituationer og lave nogle resultater. Det var en tilfredsstillelse for mig at se, at jeg kunne flytte noget for dem."

En indre proces

Michael blev deltager i et tv-program, der skulle optages i Indien. I programmet medvirkede nogle personer, som på den ene eller anden måde stod i et vadested i deres liv. De skulle i en måned leve i en ashram helt uden daglige bekvemmeligheder og uden tanke på karriere og tempo.

Michaels kæreste hørte om det og foreslog ham at gå med, ikke mindst på baggrund af alt det, de havde været igennem, og som ændrede meget for dem begge.

nærbillede af Michael
Der gik ti dage, før Michael lagde sit armbåndsur

"Allerede ved prøvefilmningen fandt TV2 fire egnede personer, og meget hurtigt efter befandt jeg mig pludselig i en helt anden verden med yoga og meditation, sund mad, ingen spiritus, ingen kontakt til omverden, kun tid til fordybelse. Og tid til at gå ind i sig selv. En af de andre deltagere var meget hurtigt nede i gear, men der gik ti dage, før jeg lagde mit armbåndsur."

"Hele den proces åbnede nogle fantastiske oplevelser. Turen blev omdrejningspunktet for hele frustrationen over, hvad jeg skulle med mit liv efter blodproppen. Sådanne tanker havde jeg gjort mig masser af, men så kørte jeg ned i vores sommerhus og tænkte nogle store tanker, men kunne slet ikke finde noget."

"Opholdet i Indien gjorde, at jeg blev klar over, at det jeg skulle lave i resten af mit liv, det skulle jeg lave med hjertet. Ikke noget med de der materialistiske ting som en stor bil, det var ikke det, der skulle betyde noget. Alt det der prestige er underordnet."

Når Michael holder foredrag om sine oplevelser, plejer han at sige, at han i stedet for at arbejde med at skifte de røde tal på bundlinjen ud med sorte, i fremtiden vil arbejde med at få sat nogle mennesker på bundlinjen.

Fremtiden har mennesker på bundlinjen

Næste opgave var at få nogle formelle ting på plads. Michael tænkte, at meritlæreruddannelsen ville være en mulighed med hans ledelseserfaring, livserfaring og erhvervserfaring i bagagen. Men han måtte erkende, at det var for længe siden, han havde gået i skole.

"På papiret havde jeg kun en 10. klasse. Systemet er ikke helt gearet til at hjælpe folk som mig i gang med at blive meritlærer. Så hvis jeg ville videre med det pædagogiske, måtte jeg kigge i retning af en uddannelse som lærer eller pædagog."

Ret tilfældigt fandt han frem til et tilbud på Efterslægten om et specielt hf-forløb. Der var kø og venteliste, men han var heldig at komme ind efter en snak med studievejlederen. Valget faldt på pædagogpakken med de fag, som han skulle bruge.

Pædagogpakken var en særlig kombination af fire hf-fag, der kunne bygge bro mellem hf og pædagogseminariet. De studerende blev introduceret til det videregående studiums indhold, arbejdsmetoder, opbygning og miljø. Studiet varer 1 år.

"Jeg må indrømme, at jeg ville virkelig have fået det hårdt på seminariet, hvis jeg skulle have klaret mig uden hf," fortæller Michael. "Det er længe siden, jeg har gået i skole, og der er mange ting, som er hverdag for mine studiekolleger, der lige har gået i 9. eller 10. klasse. Hvordan var det lige, det var, med syntaks og ordstilling?"

"Det giver en fantastisk dynamik i undervisningen, at jeg har noget andet i bagagen end andre og kan sidde og tænke om de andre, hvor fanden ved du det fra. Målet er jo at gøre folk klar og give dem de der sociale kompetencer."

"Det er en større gevinst, end jeg havde forestillet mig. Der kommer meget ud af at have den tværfaglige undervisning, hvor fagene lapper over hinanden. Vi er sammen hele tiden og der er turbo på."

Næste år søger Michael ind på både læreruddannelsen og på pædagogstudiet. Hvis han kan vælge, vil han helst på lærerstudiet.

"Når jeg kigger fem-ti år frem, kan jeg godt nå at samle de pædagogiske ting op. Og så ligger der det rent praktiske i det, at læreruddannelsen er nemmere at bygge sammen med min ledelseserfaring og min erhvervserfaring," slutter Michael.

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler