interview med Helle Tang
Artikel

Højskolen lærte mig at være glad

Et højskoleophold kan være en rigtig god måde at finde sin vej frem gennem tilværelsen, når den er kørt lidt fast. Det kan Helle Tang tale med om.

Helle Tang er 31 år og uddannet som kontorassistent i Falck. Det var et rigtig godt job, som hun var meget glad for. Alligevel valgte hun på et tidspunkt at kaste det hele over bord for at lave noget helt andet.

Helle er født og opvokset i Jelling ved Vejle, og gik ikke ad det, hun selv kalder den normale vej, nemlig at følge i sin forældres spor, for som hun mener, man jo bliver påvirket af det i en eller anden grad.

Med en far i finanssektoren og en mor, der har arbejdet på kontor i 40 år, mener Helle, at man som barn og ung kigger på, hvad de har fundet ud af, selv om forældrene ikke direkte har påvirket hende.

”Jeg har egentlig altid godt kunnet lide at sidde og lege med Excel og sådan nogle ting. Og jeg har også altid syntes at sådan noget politiarbejde og Falck-arbejde og alt det dér med mennesker har været spændende.”

”Da der så dukkede en elevplads inden for kontor op hos Falck tænkte jeg, at jeg kunne lige så godt prøve at søge den. Jeg fik stillingen. Falck er et svært sted at komme ind, så jeg var heldig.”

Et job med stærke værdier

”Hos Falck lægger man meget vægt på, at alle ansatte i koncernen skal være af en vis støbning, ikke bare reddere, men også kontorfolk. De er jo et billede af Falck.

Vi havde mange møder om værdier og hvad man sender af signaler, når man er Falck-ansat. Jeg syntes det var fedt at være den der store familie.”  

- Hvad var det for værdier?

”Jeg gik jo i uniform ligesom redderne. Der er nogle helt reelle forventninger til Falck-medarbejderen. Hvis jeg sidder i toget i uniform, og der pludselig er en, der falder om, så forventes det, at jeg kan førstehjælp, og at jeg træder til.”

Helle var i Falck de to år i læretiden og fire år som uddannet. Hun var i både Randers, Aarhus, København og tilbage igen.

- Hvorfor stoppede du i et job, du godt kunne lide?

”Mens jeg var i København, begyndte de første signaler at komme. Jeg var begyndt at arbejde med mig selv og gik til psykolog. Måske syntes jeg, det var svært at være kommet til København, væk fra de vante ting hjemme i Jylland. Så, jeg begyndte at tænke over, om jeg var det rette sted, hvem er jeg og hvad jeg skal?” 

”Samtidig havde jeg lyst til at komme ud at rejse, så det endte med, at jeg søgte orlov hos Falck, og fik lov til at komme på den her højskole i udlandet, hvor personlig udvikling var et af de centrale fag.”

Søgen efter sig selv

Højskolen, Helle var på, hedder Dansk Studiecenter, en tropisk højskole, hvor man rejser rundt i Caribien, Mexico og USA. De sidste seks uger opholder sig på samme sted i Mexico i seks uger og arbejder med personlig udvikling.

"Jeg fandt ud af, at jeg skulle tilbage til Jylland!"
"Jeg fandt ud af, at jeg skulle tilbage til Jylland!"

”Blandt andet skulle vi på et tidspunkt lave en liste over, hvilke mennesker der virkelig betyder noget for os. Jeg kunne godt se, at størstedelen af dem, der betyder noget for mig, de var faktisk i Jylland. Så hvad lavede jeg egentlig i København? Det kunne jeg ikke rigtig svare på for mig selv. Måske handlede det mest om, at når jeg var inden for Falck og det gik godt, var det så egentlig det jeg ville, eller havde jeg bare ladet mig rive med?”

”Jeg kom hjem fra rejsen og gik i et stykke tid og overvejede min situation. Lige pludselig sagde jeg mit job og min lejlighed op på samme dag, uden at have noget andet! Jeg tænkte: jeg skal tilbage til Jylland, og det skal gå stærkt!”

”I første omgang kontaktede jeg Falck i Aarhus og spurgte, om jeg kunne komme tilbage dertil. Det kunne jeg heldigvis godt. Men efter et års tid følte jeg, at jeg sad for meget stille og rørte mig for lidt. Det var bestemt ikke arbejdet, der havde mit fokus lige på det tidspunkt. Jeg havde meget mere lyst til at lave noget fysisk, bruge min krop, ikke bare sidde ned fyrre timer i ugen. Og dér er et kontorjob ikke det rigtige sted.”

Hvem er jeg? Hvem vil jeg være?

- Kunne du ikke røre dig i fritiden, dyrke motion, sport?

”Jo selvfølgelig, men jeg tror, jeg på en måde følte mig lidt som en gammel dame i en ung kvindes krop, uden at kunne få afløb for al den energi, jeg vidste, jeg havde. Igen var jeg meget hurtig til at sige: Nu skal jeg ikke være her mere!”

”Hen over sommerferien sagde jeg det hele op og startede på højskole i august. Det er nu tre et halvt år siden.” 

- Hvad med kærester, - og børn …? 

”Det har jeg ikke haft de sidste seks år. Jeg har bare været mig selv! Jeg har tidligere haft en kæreste, men jeg tror egentlig, at mit behov har været at finde ud af, hvad der virkelig var mig, hvad jeg havde lyst til, og så forfølge de drømme i stedet for altid tænke på, hvad der er det mest praktiske eller det klogeste at gøre.”

”De sidste fem år har jeg kun gjort noget, der gjorde mig glad. Det er en lidt dyr måde at leve på, men det har virkelig også gjort en masse for mig personligt. Det er trygt at kunne tro på, at når jeg tager en beslutning, så skal der nok komme det bedste ud af det. Det skal nok gå. Jeg har altid været lidt usikker på at gøre noget, som andre måske ikke lige ville kaste sig ud i. Så, det var dejligt at blive bekræftet i, at jeg kan.”

- Hvad tog du med hjem fra det første højskoleophold?

”Jeg tog en noget mere selvsikker Helle og en noget mere refleksiv Helle med hjem. Jeg fik gjort op med altid at være en pige, der ville have, at alle omkring mig skulle være glade. Det har stadig høj prioritet for mig, men det er også vigtigt, at jeg er glad. Deres glæde skal ikke være på bekostning af min.”

”Jeg er blevet meget mere opmærksom på, hvad der gør mig glad, og det har slet ikke noget at gøre med at være vild og bare sige sit job op. Det handler meget mere om at mærke efter, om jeg er det rigtige sted, om jeg gør det rigtige.”

”Vi havde så meget om personlig udvikling og blev stillet så mange opgaver med refleksion, samarbejde og kommunikation. Det var meget det dér med sammen med andre at reflektere og finde ud af, hvem er jeg egentlig og hvordan ser jeg mig selv, og ikke mindst, hvordan andre ser mig? Ser de mig på den måde, som jeg gerne vil ses? Hvad er mine styrker og mine svagheder?”  

”Og dér var svaret, at det var Falck-pigen, jeg så, men hun var godt nok ikke det, der kunne opfylde min drøm og gøre mig glad.”

”Jeg savner stadigvæk Falck og det at kunne sidde på kontoret og hygge mig. Men jeg savner ikke alle de deadlines, alle de møder, og alle de mange stillesiddende timer.”

Bruddet

Efter det første højskoleophold fik Falck en chance mere, inden det andet højskoleophold på Viborg. Mens Helle var dér, søgte hun optagelse på Idræts-studiet på Syddansk Universitet i Odense.

"Højskolen lærte mig meget om andre mennesker og mig selv!"
"Højskolen lærte mig meget om andre mennesker og mig selv!"

- Hvorfor et højskoleophold mere?

”Fordi jeg ville lære noget mere om mennesker, og jeg ville ud og bruge min krop. Jeg ville lære noget mere om, hvordan tingene ligesom hænger sammen. I øvrigt vidste jeg, at man skulle til en optagelsesprøve på studiet, så det var bare om at komme i form. I den forbindelse var idrætshøjskolen jo optimal!”

”Det var lidt angstprovokerende for mig at skulle starte på universitetet. Jeg har aldrig været nogen læsehest, men heldigvis var der god hjælp at hente både fra lærerne og de andre studerende. Jeg gjorde det, og jeg har jo klaret det indtil nu!”

”Idræt var ikke helt fremmed for mig. Jeg har altid spillet meget håndbold. Da jeg var mindre, var det på højt plan. Men så blev jeg skadet, så nu er det bare løb og noget fitness, og hvad jeg ellers synes er sjovt.”

- Hvordan klarede du alle de her skift rent økonomisk? Det er jo ikke gratis at tage på højskole!

”Jeg har været heldigt stillet, bl.a. fordi jeg havde lidt på kistebunden. For mig er det bare penge, forstået på den måde, at hvis det er det jeg vil, så skal det have et mål, og så er pengene midlet til at nå målene.”

- Er der planer om at bygge en kandidat ovenpå?

”Nej, ikke lige nu. Når jeg har min bachelor til sommer, tager jeg et års pause, og så kan det være jeg tager kandidaten. Og igen, jeg skal ud og bruge min krop og noget af det jeg har lært.”

- Hvad laver du om fem år?

Helle tænker lidt, inden hun svarer:

”Jeg ser en Helle med en masse livskvalitet. Man ved aldrig, om jeg læser stadigvæk, men det kan også være, at jeg er ansat et sted med an masse fysisk aktivitet. I min bachelor skriver jeg om nogle børn, der har mistet en forælder, om hvordan man kan bruge idræt til at skabe et fællesskab for dem. Det glæder jeg mig helt vildt til at komme ud og prøve at arbejde med.”

”Jeg har været igennem noget lignende, da jeg var barn. Jeg mistede min far, da jeg var syv. Da følte jeg mig ligesom et objekt, så jeg vil rigtig gerne gøre noget for dem, så de føler sig som en del af en gruppe, man snakker med og ikke kun om. Det kan både blive et fantastisk projekt og måske afføde et job.” 

- Når man kigger tilbage på dit liv, kan man så sige, at det har ligget som en rød tråd under dit kontorarbejde, at du skulle noget med idræt?

”Jo, det tror jeg det har. Idræt har altid spillet en rolle for mig. Også da jeg selv syntes at livet var hårdt, var det godt at komme ud og spille noget fodbold eller noget håndbold med de andre. Fysisk aktivitet har altid været godt for mig, da jeg ikke altid syntes skolen var det bedste eller det letteste sted at være. Det var godt at komme ud et sted, hvor man ikke var en af de svageste.”

Højskolen er mange ting

- Hvad har højskolen som skoleform betydet for dig?

”Det var to meget forskellige former for skole. Den i udlandet havde jo meget fokus på personlig udvikling, men for mig havde den også betydning ved, at jeg var væk fra alle de sikre ting herhjemme, væk fra venner og familie og fritid.”

”Højskolen i Viborg var meget alsidig. Der er forskellige linjer på skolen og forskellige mennesker. Der var et gennemgående fag, der hed livsanskuelse, men ellers var der ikke stillesiddende fag som sådan. Det var idræt og debat! Og det var sundt at finde ud af, hvordan er jeg, når jeg er inde i denne her trygge boble, et præstationsmiljø både på godt og ondt.”

”Her på universitetet skal man også præstere, men der kan man gå hjem til sig selv bagefter.”

- Hvordan var det for dig, hele tiden at være sammen med andre? Du har jo altid har været vant til at bo og leve på dine egne præmisser?

”I det første halve år på højskolen boede jeg sammen med en, men i det andet halvår havde jeg behov for at kunne lukke min dør og kunne være mig. Det kan lyde egoistisk, men jeg tror også det var en nødvendighed for at kunne 'være på' på andre tidspunkter.”

- Kan det godt lade sig gøre på en højskole?

”Nej, det kan det slet ikke! Jeg fik lidt den rolle, at Helles værelse var et åbent værelse, hvor man altid kunne gå ind og læsse lidt af. Jeg nyder, når andre har den tiltro til mig, men det kan også være hårdt at have den rolle hele tiden, fordi man måske ikke selv kommer af med så meget.”

- Hvad var dit trick til at få fred?

”Jeg lavede en aftale med en af underviserne, som havde et kontor i en anden bygning, om at han aldrig låste døren. Det måtte jeg bare ikke sige til de andre. Så dér kunne jeg sidde og bare være mig. På den anden side elsker jeg at være på, men det kan nok kun lade sig gøre, fordi jeg ind imellem trækker stikket.”

”Jeg opdagede på et tidspunkt, da jeg var 23, at jeg var god til at holde en facade. Pludselig krakelerede den, og så skal man jo finde ud af, hvorfor den gør det!”

- Hvad skete der?  

"Det var afgørende at finde ud af, at fysisk aktivitet gjorde mig glad."
"Det var afgørende at finde ud af, at fysisk aktivitet gjorde mig glad."

”Måske mærkede jeg lige pludselig, at jeg var meget langt væk fra det hele, så gulvtæppet blev revet væk under mig. Jeg havde dengang både en kæreste og min bror i København, så det var ikke fordi der manglede støtte fra nogen.”

”Som jeg sagde før, boede mange af de mennesker, jeg gerne ville, i Jylland. Det sjove var jo, at jobbet kørte godt, jeg var dygtig og man ville gerne have mig. Men jeg tror, det var et sundt wake-up-call for mig at finde ud af, hvem Helle egentlig er. Hvad er det, der gør hende glad?”

”Falck betalte det halve af mit første højskoleophold. Da der var tale om personaleudvikling, kunne de få en meget bedre medarbejder hjem fra højskolen. Det syntes jeg var flot! Så det var ikke så dyrt for mig, og det var lækkert!”

”Højskoleopholdet i Viborg, det var meget hen over en nat jeg fik tilmeldt mig det. Jeg måtte betale selv, da jeg både er for gammel og for uddannet, så der var ingen tilskud at hente. Det var helt i orden. Følelsen af selv have sparet op til det var god.”

- Hvad er det gode ved et højskoleophold?

”Jeg tror, man skal sætte sig nogle mål og nogle succeskriterier for, hvad man vil have ud af det. I min verden er det godt at vide, at jeg får noget ud af dét, jeg laver. Det er også vigtigt at finde ud af, hvilken højskole passer mig? Hvis indholdet er lige meget, kan man godt vælge højskole ud fra beliggenhed eller aktivitetsniveau. Selv synes jeg, at jeg er kommet op i en alder, hvor der er rigtig mange forventninger til, hvad jeg skal.”

”Jeg var sammen med ti veninder i aftes, de sidder allesammen i gode stillinger, nogle er chefer, og så sidder jeg og skal skrive min bachelor. Jeg har det sådan, at jeg nyder det, jeg er i fremfor, at spejle mig i andre. Man kan jo altid bare følge de andre. Det er det letteste, men ikke det mest tilfredsstillende.”

Se oversigt over flere interview.