Billede 1: Et sted på skolens gange står en gine. Hver mandag har hun (eller er det en han: kønsløs er høn i alle fald) noget nyt tøj på. Det er vejlederen, som er påklæderske. I sidste uge var høn iklædt en hvid uniform. Og eleverne gættede på, hvad det nu kunne være for et job, som krævede en hvid uniform. Nogle gættede på apoteker, andre på noget med sygepleje, og en mente, at det måtte være en kemiker. Elevernes gæt dannede udgangspunkt for en undervisningsbaseret vejledning: en undersøgelse og opdagelsesrejse ind i disse job. Hvordan klæder folk sig faktisk i disse job? Hvorfor en hvid kittel? Hvad symboliserer den?

Billede 2: Daghøjskole deltagernes delte deres egne livserfaringer i et fortælleværksted - en narrativ metode. De skrev deres fortællinger sammen og lavede en lille fælles portrætbog: "Vores liv" kaldte de den. Bogen fastholdt deres fortællinger og gjorde dem tilgængelige for en undervisning, som stillede spørgsmålene: Hvad er fælles erfaringer, og hvad kan vi lære af dem?

Begge billeder er eksempler på undervisningsbaseret vejledning, dvs. en vejledning, som rækker ud over den enkelte, og som inddrager fælles undren eller erfaringer, der tages op i en fælles undervisning. Undervisningsbaseret vejledning er således:

"Integration af de to læringsformer, undervisning og vejledning, hvor elementer i vejledningsprocessen kan bearbejdes i undervisningen. Undervisningsbaseret vejledning bruges bl.a. i folkeskolen i det obligatoriske emne uea-orientering (uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering) og i valgfaget arbejdskendskab. Også på daghøjskolerne anvendes undervisningsbaseret vejledning."

Definitionen peger på, at de to aktiviteter, undervisning og vejledning, integreres, altså smelter sammen - og at de tilsammen udgør en særlig læringsform. Og det er interessant, fordi vejledning hermed kan ses som et instrument til læring med bestemte mål, fx beskrevet i en vejlednings-læringsmatrix eller som trinvise mål i det obligatoriske emne, uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (Fællesmål fra UVM).

Tankegangen i den trinvise tilgang er tydeligvis, at der skal ske en progression i elevernes læring og mestring i forbindelse med den undervisningsbaserede vejledning. Eksemplet ovenfor fra grundskolens undervisning i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) viser, at der ligger en idé om en gradvis modenhed og udvikling bag (Fælles mål og Trinmål). Og hermed den tanke, at det er vejledningens opgave gradvist og trinvist at udvide mulighedsfeltet og elevernes horisont således, at de undgår at falde i den fælde, at de kun vælger det, som de allerede kender og er socialiseret til.

Men elever holder faktisk ret hurtigt op med at orientere sig bredt og på tværs af vedtagne normer: Heri ligger en af de store udfordringer for den undervisningsbaserede vejledning i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Det er op ad bakke. For opfattelsen af, hvad der passer til sådan en som mig – uddannelsesmæssigt og jobmæssigt – dannes i en kompromis- og tilpasningsproces, som falder i fire stadier forbavsende tidligt i løbet af barndom og ungdom (ifl. erhvervsvalgsforskeren Linda Gottfredson, 1981; på dansk se fx Højdal & Poulsen, 2007, s. 141 ff.):

• Orientering mod størrelse og magt (3-5-årige): Verden er magisk, og mor og far er STORE. Nogle bestemmer, og andre må følge dem.
• Orientering mod kønsroller (6-8-årige): Nogle er hun, og andre han. De er forskellige, ser forskellige ud, klæder sig forskelligt og gør noget forskelligt.
• Orientering mod social værdi (9-13-årige): abstrakt tænkning og mere komplekse forskelle. Job rangordnes: Nogle er bedre end andre. Håb og drømme for fremtiden: det gode liv.
• Orientering mod selvet (14-årige og opefter): Hvem er jeg, og hvad kan jeg blive? Afgrænsning og kompromis i forhold til acceptable og realisable muligheder. Afviste muligheder genovervejes ikke.

Gottfredson har fat i noget vigtigt her. En pointe er, at selvopfattelse og hvad den enkelte anser for at være realistiske muligheder inden for rækkevidde etableres ganske tidligt, og at de tre dimensioner af jobvalg: 1) køn, 2) prestige og 3) interesser netop kommer i denne rækkefølge: 1-2-3. Det betyder, at kompromis og afgrænsning starter med køn (hvad passer for en dreng hhv. pige?), derefter går til prestige (højstatus vs. lavstatus) og så til sidst tager interessedimensionen op. Eller med andre ord: vejledernes favoritspørgsmål, "Hvad interesserer du dig for" vil komme længere ned i rækken og er kun i mindre grad styrende for erhvervsvalget end køn og prestige.

Dette har betydning for den undervisningsbaserede vejledning. Især hvis den har til formål at bryde sociale og kønsmæssige stereotypier og dermed den sociale arv. For så bliver det ekstra vigtigt tidligt at udfordre kønsstereotypier og andre fastgroede forestillinger, som i urimelig og unødvendig grad begrænser uddannelses- og erhvervsvalget (se fx Lehn, 2003). Det er ikke nogen ny tanke at undervisningsbaseret vejledning bl.a. har til formål at "udvide valgrummet", som det blev kaldt (se fx Kibsgaard, 1990). Såvidt undervisningsbaseret vejledning for de unge. Og for de allermindste i 1.-3. klasse kan den undervisningsbaserede vejledning tage udgangspunkt i et eventyr: "Hvordan søgte Klodshans om jobbet som prins? Og hvorfor fik han jobbet?" (Plant & Esmann, 2007).

Andre eksempler på undervisningsbaseret vejledning er brugen af spil, produktionsspil og lignende, som søger at bringe en flig af virkeligheden ind i undervisningen. At gøre undervisningsbaseret vejledning virkelig. Nogle er brætspil, nogle computerbaserede og andre kombinerer de to tilgange.

At anvende spil i undervisningsbaseret vejledning er heller ikke en ny idé (se fx Kruchov, 1981). Her kan skolen omdannes fx til en by eller et land med egen valuta, produktion og en arbejdsfordeling, som spejler der omgivende samfund. Fx reproduceres arbejdshierarkier, således at nogle job er mere attraktive end andre: Samfundets hjul skal jo køre. Nogle spil er en del af internationale konkurrencer, bl.a. de iværksætterorienterede Young Enterprise og European Business Game. Her går den undervisningsbaserede vejledning ud på at vinde. Nogle spil lægges ind i iværksætterundervisning eller undervisning i entreprenørskab, som det også kaldes (se fx Nielsen og Rasmussen, 2007). Her produceres brød eller muffedisser til fodboldfans i klubbens farver: Opfindsomheden er stor (se fx Plant, 1987). Dertil kommer bredere samfundsorienterede spil, som de fx foregår i Ungdomsbyen, hvor uddannelses- og erhvervsvalg kan indgå.

En blødere, men ofte mere individualistisk tilgang ses i det vidt udbredte livs- og arbejdsspil The Real Game, som stammer fra Canada, men nu findes i en halv snes lande og mange versioner. En dansk testversion (oversat i sin tid af Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning) fik aldrig rigtig luft under vingerne. Men serien omfatter en række spil, som blandt andet kan ses på "The Real Games" canadiske site.

Emnerne omfatter typisk en trinvis tilgang, en rejse, hvor opholdene på rejsen er fx:

• Learning a Living
• Making a Living
• Quality of Life
• Changes and Choices
• The Personal Journey.

Der er indlagt informationssøgning, oplæg til ekskursioner/virksomhedsbesøg, interviews etc. Heri ligner The Real Game danske materialer til undervisningsbaseret vejledning som fx Dit Livs Direktør (Plant, 1999) eller Spillet om Fremtiden fra Udskolingsforlaget. Men det særlige er, at The Real Game er en hel undervisningspakke, et minutiøst tilrettelagt undervisningsbaseret forløb, stærkt differentieret ift. aldersgrupper. Målet er, at brugerne lærer, at "Every decision is a career decision". Læringsmålene er tilrettelagt, så de passer til progressionen i Blueprint for Life/Work design (se også Plant, 2005). Spillet har været evalueret i blandt andet England (Barnes, m.fl., 1999). Evalueringen i tolv skoler indeholdt interviews med skoleledere; spørgeskemaer til lærere på 37 pilotprojektskoler; interviews med elever; data om 1.005 elever i 16 skoler (546 deltagere og 559 i kontrolgruppen). De fleste skoler anvendte ca. tolv timer på spillet. Undersøgelsen viste, at eleverne satte pris på, hvad de lærte igennem spillet. De havde fået mere viden om job og karriere – men på andre områder (jobundersøgelse, selvkendskab, planlægning) viste der sig ikke nogen tydelige resultater.

På dansk grund udvikles der til stadighed – i samarbejde med spiludviklere og forskere (Game Scientists kalder de sig) – en række computerstøttede spil som fx Kontrakten: Energien på spil, der ganske vist i sit udgangspunkt handler om energibesparelser på skolen, men som faktisk breder sig længere ud og indeholder en række erhvervsvejledende elementer: Fx giver spillet en indsigt i ingeniørens arbejdsprocesser og udgør på denne måde et eksempel på (uintenderet?) undervisningsbaseret erhvervsvejledning (hør P1/Harddisken, radio-udsendelse, 9.9.2007).

Den almindelige erfaring med denne type aktiviteter i undervisningsbaseret vejledning er, at de langt fra kan stå alene, men må lægges ind i didaktisk tilrettelagte forløb med progression og stærke forbindelser til andre former for erfaringsdannelse, fx virksomhedsbesøg, jobskygge og erhvervspraktik i dens mange former (se fx Watts, mfl, 1988).

I forhold til voksne trives undervisningsbaseret vejledning i voksenundervisning, bl.a. på daghøjskoler. Her er tanken at fælles læring og erfaringsudveksling kan afindividualisere fx personlige oplevelser af tab og vanskeligheder. Når egne oplevelser af fx frustration, vrede og afmagt i forbindelse med arbejdsløshed bliver bragt frem i det fælles rum og bliver genstand for en fælles bearbejdelse, så repræsenterer dette en vejledningsform, som er integreret i undervisningen, altså undervisningsbaseret vejledning.

Ofte kobles dette med et fortælleværksted, dvs. narrative vejledningsmetoder, hvor netop dette at fortælle sin historie og få andres reaktioner på den er et væsentligt element i den undervisningsbaserede vejledning (se fx Krøjer & Hutters, 2006). Bag dette ligger den vejledningsdidaktiske overvejelse, at undervisning og vejledning hænger sammen på den led, at undervisningen er fundamentet for den både kollektive (og ofte senere) individuelle vejledning, som udspringer af de fælles undervisningsaktiviteter. Men grænsen og sammenhængen mellem undervisning og vejledning er hårfin. Er fx en fælles, åben diskussion om jobsøgning og oplevelser med jobinterview undervisning eller vejledning? Eller både og? Her er tale om et andet begreb et sted mellem undervisning og vejledning: undervisningsbaseret vejledning.

Barnes, A. et al (1999). The Real Game: Evaluation of the UK National Pilot. NICEC Briefing. Cambridge: CRAC

Gottfredson, L.S. (1981) Circumscription and compromise: A developmental theory of occupational aspirations. Journal of Counseling Psychology, 28, 545-579

Højdal, L. & Poulsen, L. (2007). Karrierevalg. Teorier om valg og valgprocesser. Fredensborg: Studie og Erhverv

Kibsgaard, J. (1990). Fremtidsvej. Uddannelse og erhverv. Kbh.: Aschehoug

Kruchov, C. (1981). Arbejdserfaringer i produktionsspil. Kbh.: Unge Pædagoger

Krøjer, J. & Hutters, C. (2006). Metodehåndbog i fortælleværksteder. Kbh.: Folkehøjskolernes Forening

Lehn, S. (2003). Kønsblind vejledning? - en rapport om ligestillingsperspektivet i grundskolens uddannelses- og erhvervsvejledning. Roskilde: Center for Ligestillingsforskning.

Nielsen, M.D. & Rasmussen, I.V. (2007). Entreprenørskab i Ikast-Brandes grundskoler. Vejlederen, september 2007, 12-14

Plant, P. (1987). Alle drømmer vel om at være selvstændig. Upubliceret cand.pæd.-opgave. Kbh.: Danmarks Lærerhøjskole

Plant, P (2005). Blueprint for Life – hvad er nu det? Via Vejledning nr. 2: 2005.

Plant, P. (1999). Dit Livs Direktør. Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, 8.-10. kl. Kbh.: Alinea

Plant, P. & Esmann, S. (2007). Dit Livs Kontrollør. Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, 1.-3. kl. Kbh.: Alinea

Watts, A.G., Jamieson, I. & Miller, A. (1988). Mirrors of Work: Work Simulations and Schools. London: Falmer

Via Vejledning november 2007: Undervisningsbaseret vejledning.

Arbejdskendskab

Blueprint for Life/Work design

Fælles mål fra UVM

Kontrakten: Energien på spil

P1/Harddisken, radio-udsendelse, 9.9.2007

Spillet om Fremtiden

The Real Games

Uea-orientering

Ungdomsbyen

Blueprint for Life – hvad er nu det? (2005)

Dit Livs Direktør (1999)

Dit Livs Kontrollør (2007)

Karrierevalg. Teorier om valg og valgprocesser (2007)

Kønsblind vejledning? (2003)

Metodehåndbog i fortælleværksteder (2006)