Traditionelt indeholdt karriere idéen om en hierarkisk opstigning i en organisation. Undervejs kunne man med flid og dygtighed stige i graderne på vej til gulduret ved 25-års-jubilæet. Men nu er organisationer ikke længere helt så stift hierarkiske, som de var engang - med pater familias, dvs. virksomhedslederen, på toppen og de andre medarbejdere i en pyramide nedenunder. Faktisk arbejder mange mennesker i mere løst koblede netværk – og selv en fagforening som HK har nu en afdeling for freelancere.

I sådanne sammenhænge er karriere langt mere og betydeligt bredere end det traditionelle karriereopstigningsbegreb. Her bliver der tale om, at karrieren omfatter hele mennesket i alle dets facetter - i livsbanen, livsforløbet. På kryds og tværs af faglige og personlige netværk. Og slet ikke som et stabilt tandhjul i den store organisations maskineri.

Det er måske her, at karrierebegrebet i (post)moderne betydning for alvor foldes ud i hele sin bredde, nemlig forstået som den livsbane, der indeholder både det personlige og det faglige. Arthur & Rousseau (1996) taler ligefrem om den grænseløse karriere, grænseløs i forhold til både fysiske grænser og livsmuligheder. Og hermed tilhørende store krav til selv at kunne holde en karriere på kursen.

OECD (2004) peger i denne sammenhæng på, at de vejledte skal lære "career management skills" i vejledning, altså færdigheder i selv at tilrettelægge en karriere. Og det er postmoderne eller senmoderne (Giddens, 1996) i den forstand, at man selv skal styre sin tilværelse, sin karriere – og ikke (som i det moderne) har autoriteter og organisationer at hælde sit hoved til.

Karrierevejledning er et sprogligt lån fra det engelske Career Guidance, men faktisk har de andre skandinaviske lande været igennem en tilsvarende tilslibning af vejledningsbegrebet:

Det norske begreb utdannings- og yrkesrådgivning med tilhørende yrkerådgivningslærer (for vejleder) er i løbet af de sidste par år helt bevidst blevet erstattet af karriereveiledning. Tanken er her, at man har – eller bør have – en karriere og en plan for uddannelse og job.

Men det er ikke nok: Der skal også være et karrieremål. Se fx Din Karriere eller Karrieresentret ved Bergen Universitet. Det er blevet norsk mainstream.

Svenskerne forsøgte via en udredning, en betænkning, for nogle år siden at erstatte begrebet SYV (studie- och yrkesvägledning og det endnu ældre SYO, studie- och yrkesorientering) med karriärvägledning (Utbildningsdepartementet, 2001). Uden held.

I dansk sammenhæng findes karrierevejledning i rigt mål i hele HR-sektoren og begrebet har også vundet indpas på så forskellige steder som fx efterskoler, hvor skoleformen annoncerer med at "Efterskoler er koncentreret karrierevejledning" og på universiteter i form af studie- og karrierevejledning (se fx Københavns Universitet).

Karriere og karrierevejledning bliver p.t. bragt på bane i vejledningspolitiske sammenhænge. Således fx i Globaliseringsredegørelsen, kap. 3. Her dukker treenigheden uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning op for vel nok første gang i en central politisk publikation.

Det er interessant. For det tyder på, at det gamle par uddannelses- og erhvervsvejledning ikke længere slår til – politisk set. Nu skal alle have en karriere. Og dertil karrierevejledning. Argumentet er, at:

"Alle unge skal have de bedste muligheder for at bruge og udvikle deres evner gennem uddannelse og arbejde. De unge skal have et kvalificeret grundlag for at vælge en uddannelse, der stemmer overens med deres egne ønsker og evner og med samfundets behov. Derfor er det væsentligt, at uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledningen yder en sammenhængende og professionel vejledning af de unge fra folkeskole over ungdomsuddannelser til videregående uddannelser. De unge skal have et godt grundlag for at vælge rigtigt, helst første gang" (ibid. min fremhævning).

Her bliver det nye tredelte begreb koblet sammen med målet om en sammenhængende vejledning, en professionel vejledning – og ønsket om at ramme plet første gang i uddannelses- og erhvervsvalget. Det vil kunne få konsekvenser for vægtningen i vejledningsindsatsen med en forskydning i retning af, at uddannelses- og erhvervsvalget også skal have et karrieremål, dvs. et livsmål, som fokuserer på uddannelse og job.

Men har alle en karriere? I livsformsanalysen (Høyrup, 1983; Christensen, 1997; Plant, 1997) skelnes mellem:

• Lønarbejderlivsformen
• Karrierelivsformen
• Den selvstændige livsform.

Her er pointen netop, at ikke alle har en karrierelivsform. Nærmest tværtimod. Nogle lægger afstand til karriere. Og livsform skal ikke forstås som livsstil, for på tværs af livsformer kan folk have samme livsstil eller levevilkår. Livsformer udgør hver især et sæt normer, vaner og værdier, som hænger sammen, og som tilsammen forklarer livsformen.

I karrierelivsformen er karrieren omdrejningspunktet, ikke blot i arbejdslivet, men for hele livet. Det er derfor, at godnatlæsningen er en faglig bog. Derfor, at ens omgangskreds også er ens faglige netværk. Og derfor, at man skifter job, fordi det nye er så fuldt af udfordringer.

Man stiller ikke spørgsmål ved disse vaner og værdier: Det føles bare helt rigtigt at leve på denne måde. Inden for denne livsform. Samtidigt har man en blind plet over for andres værdier og begrebsverdener, fordi man i sin livsformscentrisme tolker andres handlinger og meninger ud fra sin egen livsform. Man kan (næsten) ikke andet.

Men hvad stiller vejlederen så op med sine egne livsformsblinde pletter? Repræsenterer vejlederne selv nogle bestemte livsformer? Det ved vi ikke noget præcist om. Men er det o.k. at sigte på en selvstændig livsform inden for genbrug af brugte byggematerialer og bo i en nedlagt stationsbygning? Eller skulle den vejledte hellere lave en mere "realistisk" plan?

Andre erhvervsvalgsforskere mener, at alle har en karriere – ganske vist ikke i den klassiske forståelse, men at karriereprocessen består af en lang række kompromisser. Måske kan man ikke blive læge, men så sygeplejerske? Nåh, ikke, men så sosu-assistent?

Gotfredson (2002) bruger begrebet "circumscription" (afgrænsning) om denne kompromisproces: der er altså ikke tale om at udfolde eller planlægge en karriere – men snarere om at tilpasse sig til nogle realiteter, som er bundet i køn, klasse, geografi, kultur etc.

Colley (2004) siger det endnu tydeligere og gør op med myten om karriereplanlægning som et udtryk for det rationelle og frie valg: Hun mener, at denne tilgang er med til at tilsløre de reelle ulige valgmuligheder. Hun udfordrer den rationelle ligning: "perfekt information + færdigheder i at styre sin karriere + fornuftigt valg = succes." For valg er ikke frie, men begrænset af klasse, køn, etnicitet og kulturel kapital.

Spørgsmålet bliver derfor ikke: "Er dette det rette job for mig?" men: "Kan jeg blive den rette til jobbet?" Dette er karrieretilpasning. Og det synspunkt har perspektiver for karrierevejledning. Vejlederne må ifølge Colley (2004):

• Yde en vejledning, der svarer til den pragmatiske måde, hvorpå vejledte reelt træffer erhvervsvalg.
• Erkende, at alle unge ikke har samme valgmuligheder, og at sociale uligheder stadig spiller en afgørende rolle i "valg" af erhverv – og at nogle unge slet ikke magter at vælge.
• Sætte spørgsmålstegn ved "det nye arbejdsmarked" og basere praksis på analyser af virkeligheden.

Med denne tilgang rækker diskussionen om karrierevejledning langt ud over, om fx vejledning i uddannelsessystemet også har eller burde have et karriereperspektiv.

Udfordringen for vejlederne ligger i at reflektere både teoretisk og praktisk over karrierevejledning som fænomen og ikke overtage begrebet ukritisk. Begrebet er værdiladet og spændt op imellem livsformer, politik, kulturel kapital og livets kompromisser. Men livets mange facetter – også de personlige og faglige - spiller sammen: Vi har mange livsroller livet igennem.

Donald Super lancerede the Career Rainbow (Super, 1957), hvor de forskellige livsroller spiller sammen i en samlet livskarriere. Andre har senere brugt hans metafor, karriereregnbuen, til at pege på temaet livsbalance (se fx Mindtools, 2006). Buen går op og derefter ned. Livet har sine op- og nedture – og de er aldersmæssigt betinget. Sådan er det med karrieren i individualistisk og dermed snæver betydning, ifølge disse regnbue-forfattere.

Men sådan behøver det ikke at opfattes, siger indiske vejledere. Livet er en vej i fire stadier (Arulmani & Arulmani, 2004). De fire stadier i livet rækker ud over os selv og frem mod, at vi skal tjene andre, samfundet, menneskeheden:

• Brahmacharya Ashrama (lære, forberede sig)
• Grahastha Ashrama (familie, personlig karriere)
• Vanaprastha Ashrama (tjene samfundet, ikke for personlig vinding)
• Sanyasa Ashrama (tjene menneskeheden).

Og det giver nogle meget bredere perspektiver på karrieren. Den er ikke blot en personlig ejendom i et individualistisk billede. Det er for lidt og for snævert. Den er til for, at også andre kan få glæde af den.

Arthur, M.B. & Rousseau, D.M. (1996). The Boundaryless Career: A New Employment Principle for a New Organizational Era. New York: Oxford University Press

Arulmani, G. & Nag-Arulmani, S. (2004). Career Counselling. A handbook. New Delhi: Tata Mc Graw-Hill Publishing.

Christensen, L. R. (1997). Livsformer i Danmark. Kbh.: Samfundslitteratur

Colley, H. (2004). Vælger vi selv vores karriere, eller vælger den os? (i) VejlederForum 4/2004.

Giddens, A. (1996). Modernitet og selvforståelse: selvet og samfundets under sen-moderniteten. Kbh.: Reitzel

Gottfredson, L. S. (2002). Gottfredson's theory of circumscription, compromise, and self-creation (in) D. Brown (Ed.) (2002). Career choice and development (4th ed., pp. 85-148). San Francisco: Jossey-Bass.

Højrup, Thomas (1983). Det glemte folk. Livsformer og Centraldirigering. Hørsholm: SBI

OECD (2004). Career Guidance. A Handbook for Policy Makers. Paris: OECD/EU Commission (set 4.12.2006)

Mindtools (2006). Using the Life Career Rainbow. Finding a work/life balance that suits you. (set 4.12.2006)

Plant, P. (1997). Careerist, Wage-earner or Entrepreneur: Work Values and Counseling (in) Journal of Employment Counseling Vol. 34, No. 4, 1997. Alexandria, USA: American Counseling Association

Super, D.E. (1957). The psychology of careers: an introduction to vocational development. New York: Harper

Utbildningsdepartementet (2001). Karriärvägledning.se.nu. Slutbetänkande av Utredningen om vägledningen i skolväsendet. SOU 2001:45. STH: Utbildningsdepartementet

HK's afdeling for freelancere

Kampagnematerialer på efterskole.dk

Karrieresentret ved Bergen Universitet

Karriärvägledning.se.nu

Studie- og Karrierevejledning, Humanistisk Fakultet, Københavns Universitet

Mindtools

VejlederForum

www.dinkarriere.no

Carrière (vej eller væddeløbsbane, fransk): fra det italienske carriera, som kommer fra latin carrus : ‘lastvogn, køretøj.’