At nedsætte nationale dialogfora for vejledning er måske lidt flot sagt langt hen ad vejen en dansk opfindelse. I 1981 blev Rådet for uddannelses- og erhvervsvejledning – RUE etableret, og det er blandt andet RUE[1], der danner udgangspunkt for ideen om nationale fora for vejledning også internationalt. Ifølge CEDEFOP har dette dannet skole, og vejlederfora i forskellige konstellationer er i dag etableret i 24 lande. Med vejledningsreformen i 2003 blev RUE nedlagt, og Det Nationale Dialogforum for uddannelses- og erhvervsvejledning blev etableret med Undervisningsministeriet som formand. Med revisionen af vejledningsbekendtgørelsen i sommeren 2008 blev rammerne om og organiseringen af Det Nationale Dialogforum revurderet og reorganiseret. Ændringen består primært i, at der er nedsat et uafhængigt formandskab, som på baggrund af dialog i det Nationale Dialogforum skal rådgive og indstille til ministerier med vejledning i deres ressortområde om vejledningsfaglige spørgsmål.

[1] The first structures of this kind – The Danish National Council for Vocational Guidance, The UK Guidance Council and the more informal Finnish ministerial working groups on guidance – were set up in the 1980s and early 1990s.

Nationale dialogfora bygger på grundlæggende demokratiske værdier om ligestilling og ligebehandling af den enkelte borger og ønsket om at kunne give den enkelte lige muligheder for karriereudvikling. Det er også et ønske om at give de forskellige interessenter medindflydelse og mulighed for at give sparring til det politiske system, som alt andet lige sætter rammerne om den vejledningsaktivitet, der praktiseres.

I et dialogforum skal det være muligt og tilladt at sætte spørgsmål ved egen eller landets praksis – sætte spørgsmål ved love og regler og finde ud af, om vejledningen virker, som den er tænkt. Hvis vejledningen ikke virker, hvis de unge, uddannelsesinstitutionerne eller erhvervslivet ikke oplever vejledningen som værdifuld, skal det være muligt, at komme med gode råd og input til beslutningstagerne om forbedringer eller nytænkning på området.

Det er denne medinddragelse af, og medindflydelse til alle interessenter, som er det unikke i etablering af et Nationalt Dialogforum.

Vi behøver ikke opfinde den dybe tallerken flere gange og erfaringsudveksling mellem lande kan sætte spørgsmål ved egen praksis på det overordnede niveau også til organisering af Det Nationale Dialogforum. Den nye reorganisering ser jeg som en konsekvens af erfaringer med nationale fora, som ikke har haft en rådgivende opgave. Denne erfaring kan også læses ud fra de anbefalinger, der er i Håndbogen fra CEDEFOP. Både i forhold til opgaver, og i forhold til gennemslagskraft.

De fire roller[2], som de forskellige nationale fora varetager er karakteriseret som:

• Dialog
• Konsultation
• Politisk indflydelse (policy development)
• Struktur/systemudvikling

Og de forskellige opgaver som oplistes[3] er:

• At forbedre kommunikationen
• At opmuntre til samarbejde fx omkring konferencer, projekter, analyser mv.
• At identificere borgernes, elever og studerendes behov for vejledning
• At forbedre kvaliteten i den vejledningspraksis der udføres
• At have politisk indflydelse i forhold til initiativer omkring livslang læring/livslang vejledning
• At drage nytte af internationalt samarbejde og netværk

Det er min oplevelse, at den danske model indtil i dag især har været baseret på dialog og konsultation, som det også fremgår af oversigten sidst i håndbogen[4] – og at det man ønsker fremover er et forum, der har en mere direkte mulighed for politisk indflydelse og indflydelse på selve udviklingen af vejledningssystemet ud fra en vurdering af om vejledningen giver den ønskede virkning for brugerne.

[2] p.15 f

[3] p.15f

[4] p.64

Problemstillingerne er også langt hen ad vejen internationalt kendte: Hvordan får vi flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvordan får vi flere unge til at gennemføre en videregående uddannelse, hvordan lever vi op til erhvervslivets kompetencebehov til morgendagens arbejdsmarked, hvordan undgår vi frafald og ungdomsarbejdsløshed, hvordan arbejder vi med livslang læring osv.

Vejledningsproblemstillingerne er også om nogen konjunkturbestemte. Her kan vi faktisk løbe ind i et skisma mellem en organisering af vejledningsaktiviteter og en lovgivning, der er affødt af en meget lang periode med højkonjunktur. Erhvervslivet råbte her på flere hænder – modsat tendensen i en lavkonjunktur, hvor det er de ufaglærte og de unge, der først bliver arbejdsløse og marginaliserede i forhold til en plads på jobmarkedet. Erhvervslivet råber i dag måske lidt populært sagt på flere hjerner!

Disse problemstillinger er ikke snævert knyttet til ét land – finanskrisen kender som bekendt ikke til landegrænser.

Den konjunkturafhængige indsats kræver en høj grad af professionalisme, fleksibilitet og omstillingsparathed hos alle parter. Synsvinkel og prioriteringer ændres hos såvel de unge som hos erhvervslivet, og så må lovgivning og rammerne omkring uddannelses- og erhvervsvejledning samt udbud af uddannelse følge med eller tilrettes, så det giver mening. Det betyder også, at vejlederne skal kunne agere relativt hurtigt i forhold til de unge, de studerendes og erhvervslivets behov, og ikke være fastlåste i mere eller mindre tunge administrative systemer.

Min ambition for Det Nationale Dialogforum er, at vi bliver en vægtig sparringspartner, som ønsker at:

• Have indflydelse og være medspiller i processen – frem for at kritisere når løbet er kørt.
• Have føling med ”virkeligheden” – hvad kan lade sig gøre, hvad virker og hvorfor
• Have føling med forskningen på området – også internationalt
• Have mod til at sætte egen praksis til debat og bryde med vanetænkning og ”det plejer vi at gøre”

Altså: Giver vejledningssystemet det resultat, som den enkelte og samfundet gerne ser? Bliver de unge og de studerende bedre til at vælge og gennemføre en uddannelse? Matcher kompetenceudviklingen i Danmark de kompetencer, der er behov for også i morgendagens samfund? Lever vi som samfund op til den ideelle fordring om livslang vejledning og livslang læring?

Netop i forhold til livslang læring og livslang vejledning har Danmark igennem flere år haft indflydelse på og aktie i den internationale udviklingen på tværs af lande. Danmark har sammen med Finland været ledere af væsentlige delområder indenfor ”European Lifelong Guidance Policy Network” blandt andet kvalitetsområdet - Quality Assurance and Evidence in Guidance. Det tidligere nationale forum har udpeget repræsentanter og eksperter til dette internationale vejledernetværk. Det sikrer en videndeling, som ideelt går begge veje.

Livslang læring og livslang vejledning vil der helt sikkert være fokus på også fremover, og det bliver spændende, om vi på tværs af landegrænser står godt nok rustet – også i en lavkonjunktur!

Jeg er overbevist om, at det samlede forum har en sammensætning med såvel personligt udpegede som organisationsudpegede, så at vi såvel nationalt som internationalt kan være med til at sætte vejledning på dagsorden. Det glæder jeg mig til.

”Establishing and developing national lifelong guidance policy forums” A Manual for policy-makers and stakeholders. CEDEFOP 2008.

CEDEFOP - European Centre for Development of Vocational Training

Establishing and developing national lifelong guidance policy forums. A manual for policy-makers and stakeholders (2008)