Lone Nordskov Nielsen er cand.phil. i samfundsfag og i dag udviklingskonsulent i Aarhus Amts Uddannelsesafdeling. Hun var medlem af det udvalg under R.U.E., Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, der udviklede de etiske retningslinjer, som Undervisningsministeriet nu vil revidere. Udvalget bestod af skolevejledere og repræsentanter for arbejdsformidlingen, erhvervsområdet, gymnasieområdet og de videregående uddannelser.

Og det er på sin plads med en revision, mener Lone Nordskov Nielsen, der dog kalder retningslinjerne "overraskende levedygtige" ud fra deres grundlæggende humanistiske menneskesyn.

Retningslinjerne tager udgangspunkt i fem hovedpunkter omkring: Respekt, uafhængighed, åbenhed, fortrolighed og saglighed. Retningslinier er mere normsættende end firkantede regler rettet mod vejlederen, synes Lone Nordskov Nielsen. "Dengang var vores argument, at hvis man i stedet opstiller regler, får man næsten lyst til at bryde dem. Og regler er ofte forbundet med sanktioner. Derfor fokuserede vi på præmisser for vejledningen. Og da det handler om etik, tog retningslinierne form som nogle værdier, som noget organisk frem for et firkantet regelsæt, vejlederen skal følge slavisk".

Her understreger Lone Nordskov Nielsen, at retningslinjer åbner muligheden for diskussion og løbende drøftelser med kolleger. Og det dialogiske arbejde er netop kernen i vejledning, hvor man som vejleder aldrig bliver færdig med at udvikle og forfine sin vejledning.

Det er nu 10 år siden, at udvalget under R.U.E. nedfældede de etiske retningslinjer for vejledningen.

Om baggrunden for, at et organ under Arbejdsministeriet og Undervisningsministeriet overhovedet udarbejdede retningslinjerne, siger hun: "I 1990'erne kom taxameterstyring til uddannelsesverdenen i Danmark i stor stil. Markedskræfterne var sluppet løs og pludseligt blev det svært at styre nogle uddannelsesinstitutioner. Der kom pengeinteresser i at hive studerende til. Der var eksempler på usmagelige annoncer. Nogle uddannelser blev solgt som spegepølser." Derfor var de etiske retningslinjer nødvendige, blandt andet som et redskab og holdepunkt for vejledere til at beskytte sig og holde deres vejledning fri for markedsføring, trods et voksende pres fra institutionsledere.

Lone Nordskov Nielsen siger: "Etikken skulle holde vejlederne på sporet og sikre, at vejledningen var til for den vejledningssøgende. Det var en tid med stor ledighed, og der var et stort marked for kurser for ledige og meget konkurrence om "kunderne". – Men kunne de simple og kortfattede retningslinjer her gøre en forskel? "Naturligvis er der meget, der har ændret sig i samfundet siden. Men jeg vil faktisk mene, at etikken har haft en effekt. De grelle eksempler på markedsføring ses for eksempel ikke mere."

Noget er sket i vejledningen i Danmark siden midthalvfemserne, og det bør afspejles i etikken. "Etiske retningslinjer bør ikke være statiske," siger Lone Nordskov Nielsen. For ti år siden var vejledningen decentral og knyttet op til den enkelte uddannelsesinstitution. I dag er organiseringen af vejledningen helt anderledes med de centrale vejledningscentre. "Derfor har fortroligheden fået en ny betydning. I de eksisterende etiske retningslinjer står fortroligheden for tavshedspligt. I dag kunne det bredes ud til betydningen at skabe en fortrolighed og tillid mellem vejlederen og den vejledningssøgende, der givetvis ikke kender hinanden på forhånd. Man kunne også overveje et nyt punkt om nærhed, netop i lyset af centraliseringen af vejledningen," siger Lone Nordskov Nielsen.

Punktet om saglighed er heller ikke tidssvarende. For 10 år siden var intentionen, at det skulle værne om at kvaliteten af vejledningen. At informationen i vejledningen var korrekt og løbende ajourført. Det er ikke en værdi, der er truet i vejledningen i dag, påpeger Lone Nordskov Nielsen. Det skyldes internettet og informationssamfundet. Ydermere har en langt større del af vejledere i dag deres primære identitet ved at være vejledere, og for eksempel ikke samtidigt undervisere. Det betyder, at de qua deres uddannelse og primære arbejdsfelt er dybere inde i selve vejledningsfeltet og dermed godt rustet til at udføre en saglig vejledning.

Overordnet set, finder Lone Nordskov Nielsen, at der er noget typisk dansk og blødt over, at vi dengang indførte retningslinjer frem for diktat fra en overmyndighed som et etisk råd, der kan afgøre tvister. Modellen om at bygge på frihed og tillid er Lone Nordskov Nielsen stadig tilhænger af. Dog mener hun, der kunne arbejdes mere med forudsætningerne for selve vejledningssituationen mellem vejlederen og den vejledningssøgende:

"Skulle vi starte på at nedfælde etiske retningslinjer i dag, ville vi nok se mere på valg og vilkår. Altså at anerkende de sociale forudsætninger, i stedet for at det enkelte menneske står "frit svævende". Da vi udarbejdede retningslinjerne var vi praktikere og lægfolk, der ikke tænkte på at inddrage en filosofisk konsulent. I stedet var det vores tanke, at det skulle være hverdagsnært og enkelt," slutter Lone Nordskov Nielsen.

Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (R.U.E.), der blev oprettet i 1981, havde en række koordinerende opgaver. Rådet blev nedlagt pr. 31. december 2003 i forbindelse med vejledningsreformen, der bl.a. ændrede organisationen af vejledningen.

Etik i vejledningen (R.U.E., 1995)