Mand der giver karakter med stjerner
Videnscenter artikel

Vejledning på nettet med etisk fundament

De etiske retningslinjer fra R.U.E. fra 1995 har haft en solid gennemslagskraft i det danske vejledningssystem og har efter mine erfaringer nydt meget bred opbakning blandt menige vejledere fra alle dele af vejledningssystemet.

Peter Føge, studievejleder på Nørre Gymnasium, redaktør på uddannelseogjob.dk, 2005

 

De etiske retningslinjer fra R.U.E. fra 1995 har haft en solid gennemslagskraft i det danske vejledningssystem og har efter mine erfaringer nydt meget bred opbakning blandt menige vejledere fra alle dele af vejledningssystemet, antagelig fordi essensen i dem er i tro overensstemmelse med alment anerkendte værdier i samfundet og i den skoleverden, som har stået som hovedleverandør af vejledere.

Fold alle afsnit ud

Etiske retningslinjer i praksis

Det hindrer ikke, at de har kunnet få sindene i kog på kurser og konferencer, hvor grænserne og de indbyggede konflikter kunne sættes på spidsen og debatteres i dybden, fordi man kunne sætte de etiske retningslinjer op over for konkrete valgsituationer, som vejlederen kom i i det daglige:

  • Hvor langt skulle respekten for den enkelte strækkes?
  • Hvordan konfronterede man spørgsmålet om uafhængighed, når ens kolleger/chef bankede hårdt på døren?
  • Hvor åben kunne man være – af hensyn måske til andre involverede end den vejledningssøgende?
  • Betød fortrolighed, at intet af samtalen kunne komme videre?
  • Hvordan sikrede man saglighed, fx sin egen fulde ajourføring?

Vejledning på nettet vil vokse

Denne artikel vil fokusere på etik i relation til det segment af vejledningen, som kan kaldes "internet vejledning" med udgangspunkt i de erfaringer, vi har gjort os på uddannelseogjob.dk. Men perspektivet er langt videre end det konkrete eksempel: vejledning via nettet vil efter min bedste overbevisning blive en meget hyppig vejledningsform i de kommende år, fordi det indebærer en række klare fordele og supplementsmuligheder i forhold til anden vejledning.

Mange institutioner åbner allerede fuldt op for mail-henvendelser, suppleret med hjemmeside-informationer. Problematikken skal ikke opfattes for snævert – også "call-centre" med opringning til centre bemandet med vejledere i kombination med mail og info-opslag vil hurtigt kunne komme under realistisk overvejelse. I udlandet, fx UK, spiller vejledning på internettet en betydelig rolle.

Kort om uddannelseogjob.dk

Da vi startede uddannelseogjob.dk i 2001, var det et vigtigt mål at få skabt en slags "eksperimentarium", hvor det kunne blive prøvet igennem, om vejledning via nettet var en fornuftig idé. Initiativet blev taget af studievejleder Bonnie Hegner og undertegnede i tæt samarbejde med en kreds af erfarne vejledere, som kom fra alle dele af vejledningsverdenen og havde rødder og viden fra alle dele af undervisningssystemet.

Al vejledning er gratis for den vejledningssøgende, Undervisningsministeriet støttede med et beløb til at komme i gang med, derefter har sponsorer (fx Danmarks Rederiforening) og annoncører af forskellig type muliggjort at køre videre. Målgruppen er alle unge fra folkeskolens ældste klasser og alle ungdomsuddannelser frem til påbegyndelse af en videregående uddannelse.

Dagligdagen har vist, at behovet er markant bredere, end vi havde tænkt: mange henvendelser kommer fra voksne, der vil i gang med uddannelse igen eller overvejer deres jobsituation, eller fra studerende på videregående uddannelser, som erfarer et manifest vejledningsbehov.

Fra udlandet kommer der også mange spørgsmål. Vi har siden 1. januar 2001 besvaret ca. 12.000 spørgsmål, vi ligger stabilt på ca. 10.000 unikke brugere om måneden, som tilsammen genererer ca. 200.000 hits.

Det etiske fundament

Da Bonnie Hegner havde været med i udvalgsarbejdet omkring formuleringen af de etiske retningslinjer i RUE, var det et must for os at få placeret de etiske retningslinjer centralt. Ja man kan sige, at en af vores største bekymringer var, om man ville kunne overholde dem på en faglig forsvarlig måde på nettet. For at ingen skulle være i tvivl, skrev vi dem direkte ind i vores "vision og mål" som det etiske fundament:

  • Vejledningen hviler på de generelle etiske vejledningsprincipper, som er opstillet af R.U.E.
  • Vejledningen vil være specielt opmærksom på internationale muligheder.
  • Vejledningen vil være indrettet på en kontinuerlig udvikling af vejledningsmetoder og på at eksperimentere med de muligheder, som internettet åbner for at forbedre og individualisere vejledningen.
  • Vejledningens uafhængighed og integritet opfattes som afgørende, og der praktiseres skarp adskillelse mellem den konkrete vejledning og hensyn til sponsorer og annoncører efter de samme principper, som kendes fra dagblade og tv-stationer.

Papir er taknemmeligt

"Papir er taknemmeligt" skrev vi i gamle dage - at det samme gælder digitale bogstaver på et site er næppe nogen i tvivl om.

  • Kunne det etiske fundament overholdes?
  • Kunne det bruges som rettesnor i daglig drift?
  • Hvor var kanterne og spidserne, som var svære?
  • Kunne man ønske sig tilføjelser eller omformuleringer til de "gamle" etiske retningslinjer ud fra de indhøstede erfaringer i "eksperimentariet" uddannelseogjob.dk?

Respekt og integritet

Grundlaget for al vejledning er respekten for den vejledningssøgende. Her har internet-muligheden føjet en positiv facet til vejledningssystemet på institutionerne i den forstand, at den har givet den enkelte vejledningssøgende et alternativt sted at henvende sig om hjælp.

Nogle af vores spørgere har haft som udgangspunkt, at de personligt ikke har opfattet deres integritet og suverænitet fuldt respekteret på deres hjemmeinstitution. De har derfor haft behov for at få deres problem belyst fra anden vejlederside – og haft en vis glæde ved, at denne anden vejleder sad langt væk og ikke skulle omgås i det daglige! Det ligger i sagens natur, at vi her taler om en mindre gruppe af vores spørgere.

Konfrontation

I forbindelse med respekt har det altid været et vigtigt etisk vejlederpunkt ikke blot at snakke efter munden, men at levere en kvalificeret faglig konfrontation, der kunne udvide perspektivet og antallet af handlemuligheder. Her har internettet som medie undertiden kunnet give mulighed for at understrege, at baggrundsforholdene skulle undersøges så grundigt, så nissen ikke blot flyttede med. Eksempelvis ved unge, der er ved at falde fra en uddannelse, men måske ikke tydeligt nok har fået gjort op med sig selv, hvilke faktorer i den nuværende uddannelse der egentlig afstedkom vanskelighederne.

Uafhængighed og alsidighed

Svarsystemet på uddannelseogjob.dk er i princippet "anarkistisk", idet alle (fx andre elever, andre vejledere) kan gå ind og svare, og fra svarpanelet af professionelle vejledere kan der frit gives flere svar. På den måde er der sikret en alsidighed i svarene, som har været inspirerende at følge med i – eller sagt med andre ord: selv et helt korrekt vejledersvar kan undertiden facetteres væsentligt, ved at andre vurderer det samme spørgsmål. Også særinteresser eller for snævert fokus kan imødegås på denne måde.

Neutralitet

I vores udgangspunkt var vi meget opmærksomme på, om uafhængigheden kunne trues af finansieringen. På samme måde som det altid i vejlederkredse har været diskuteret, hvilken grad af afhængighed man stod i i relation til sin ansættelse (fx helt konkret sin chef, kolleger eller lidt mere ubestemt: institutionens interesser), måtte vi spørge os selv, om der kunne sikres vandtætte skotter mellem sponsorer og annoncører og den konkrete vejledning.

Dagbladenes og andre mediers balance stod for os som rettesnor på dette punkt. I virkelighedens verden har spørgsmålet ikke været meget påtrængende, vi er aldrig blevet mødt af bastante krav fra nogen side og har heller ikke følt os tvunget til mere implicitte hensyn. Men naturligvis er der en parallelisering til ansættelsesafhængigheden, den er blot af en anden karakter. Det peger frem mod spørgsmålet om åbenhed

Åbenhed og validitet

Den skriftlighed, der nødvendigvis indgår i vejledning på nettet, gør det sådan set enkelt at sikre, at de rammer og vilkår, hvorunder vejledningen foregår, er eksplicitte. Det spørgsmål, man undertiden kan stille sig selv, er, om den vejledningssøgende læser den slags forbehold og medtager dem i sine overvejelser.

Omvendt spiller det måske ind her, at de etiske retningslinjer næsten udgår fra, at der foreligger et offentligt / institutionelt vejledningsmonopol. Derfor bliver klargøring af rammer og begrænsninger, kontrol og afhængighed så essentiel for etikken. Men internetvejledning afspejler måske noget helt andet, nemlig at mange vejledningssøgende er så vant til "åbne grænser", når de bruger nettet, at de opfatter deres vejledningskanaler som mangesidige. Her er det noget naturligt at sikre åbenheden ved individuelt at sammensætte sit beslutningsgrundlag af viden fra multiple kilder, hvis validitet man tager stilling til på hvert sit grundlag.

Fortrolighed i et offentligt rum?

Hvor den lukkede dør på vejledningskontoret har en række vigtige plussider til at sikre den afgørende fortrolighed i vejledningssamtalen, har internetvejledning med åbne spørgsmål og svar nogle plusser af anden karakter.

Først: der er mange spørgsmål om personlige forhold, der af gode grunde ikke kommer til en internetvejledning, heldigvis, for de hører éntydigt hjemme i det lukkede vejlederkontor. Men i andre sammenhænge kan de åbne spørgsmål og svar være et plus. Offentliggørelsen af spørgsmål og svar sikrer den vejledningssøgende "dokumentation" for, hvilke elementer der indgår i vejledningen. Og andre vejledere eller interessenter kan gøre sig gældende og supplere eller korrigere.

En af de store overraskelser fra uddannelseogjob.dk har været, at utrolig mange spørgere gerne lægger deres problemer meget åbent frem. Næsten ingen benytter sig af tilbuddet om at underskrive sig "anonym", tværtimod sætter de fleste gerne efternavn m.m. på. At svarene på ens eget spørgsmål kan være til gavn og glæde for andre læsere, synes nærmest at være et incitament! Men hovedvægten ligger på uddannelses- og erhvervsvejledning, ikke personlige spørgsmål – selv om grænsen kan forekomme flydende.

Saglighed og knaphed

De åbne svar lægger i deres natur op til saglighed. Også det forhold, at alle svar kommer igennem mindst to sæt øjne (vejlederens og redaktørens), medvirker til at sikre lødighed i svarene. Problemet med saglighed har meget sjældent været egentlige fejl, snarere et behov for at få føjet flere facetter til et svar. Ofte kan vejledere med meget forskellige baggrunde levere en uventet vinkel til et givet svar.

Men den – trods alt – knappe form, man må betjene sig af i net-svar i relation til måske en halv times personlig samtale, sætter naturligvis grænser for, hvor vidt omkring man kan komme. Til gengæld er det indgået som en fast bestanddel af svarene at henvise til relevante personlige eller institutionelle vejledningsmuligheder, hvis blot den mindste gnist i spørgsmålet har lagt op til det.

Glæde ved de etiske retningslinjer

På uddannelseogjob.dk har vi haft stor glæde af R.U.E.s etiske retningslinjer fra 1995. Vi mener, at det har været muligt at overføre dem til vejledning på nettet, selv om de ved deres udfærdigelse uden tvivl primært havde den individuelle vejledning på de mange forskelligartede uddannelses- og vejledningsinstitutioner i tankerne.

Fokus på nettet bliver i et vist omfang på andre aspekter end i individuel vejledning, som påpeget i artiklen. Men som rettesnor og etisk hjælp i tvivlssituationer er de lige så uundværlige i den type vejledning – og det gælder helt sikkert også for enkeltinstitutioner, der inddrager nettet i deres vejledningspalet, eller fx for call-centre, der måtte blive etableret.

Nyskrivning

Selv om hovedpointen har været, at retningslinjerne har været værdifulde, vil jeg vurdere, at en nyskrivning må trænge sig på. Karakteristisk for uddannelseogjob.dk er, at alle tilknyttede vejledere har deres rod i den individuelle vejledning og derfor har fået de etiske retningslinjer ind med modermælken. Antagelig vil der med vores nye vejledningssystem vokse en generation af vejledere op, hvor det ikke er tilfældet. Blandt andet derfor vil det set fra en internetvejleders synspunkt være vigtigt, at nye etiske retningslinjer eksplicit har den langt større bredde i vejledningen i dag i tankerne og bruger et ordvalg og eksempler, der direkte er relevante også på dette felt.

Kan alle vejledere omfattes?

På det helt overordnede niveau kan man spørge sig selv, om det vil være rimeligt at lade ét sæt retningslinjer omfatte både gennemførelsesvejledning og uddannelses- og erhvervsvejledning.

  • Er deres arbejdsopgaver ikke defineret så forskelligt nu, at det er tvivlsomt, om enheden kan fastholdes?
  • Måske skal også helt andre forhold inddrages, fx tilgængelighed – hvor langt kan et vejledningskontor etisk forsvarligt placeres fra den svage vejledningssøgende, som man ud fra loven er særligt forpligtiget overfor?
  • Hvor sjældent kan man have lokal træffetid?

Legitimitet

Set i bakspejlet kan man sige, at RUEs etiske retningslinjer har nydt – og nyder – stor legitimitet i vejlederkredse. Da normer af denne karakter netop ikke er retsregler med tilknyttede sanktioner udstedt af lovgivningsmagten eller tilsvarende, men kollegiale regler, som i høj grad skal virke i kraft af deres legitimitet og professionelle anerkendelse, kan man stille sig det spørgsmål: hvem kan egentlig udarbejde næste version?

Litteratur

Etik i vejledningen (R.U.E., 1995)

Forsøg med internetvejledning på www.uddannelseogjob.dk (2001)

Bemærkninger

Uddannelseogjob.dk er lukket pr. 1. januar 2006.

Fokus i denne artikel er etik. Det er klart, at der meget tæt neden under de etiske problemstillinger ligger et didaktisk og metodisk lag: hvordan driver man egentlig god vejledning på internettet? Med mere praktiske og konkrete vinkler på vanskeligheder og muligheder og måske med "best practice" eksempler og cases. Tidligt i vores forløb søgte vi at sammenfatte en række af vores danske erfaringer i en rapportering til Undervisningsministeriet: "Forsøg med internetvejledning på www.uddannelseogjob.dk".

Selv om konteksten i UK er meget forskellig fra den danske, kan der også trækkes på erfaringer derfra, sammenfattet i Nyhedsbrev fra okt. 2004 fra UVM.