Forside / Videnscenter for Vejledning / Artikler / Med udkig til Luxemburg
    Finger der peger på globus
    Videnscenter artikel

    Med udkig til Luxemburg

    På et kort over Europa fylder Luxemburg kun meget lidt og vejledningsfaglige rejser har ofte haft helt andre lande som mål. Befolkningstallet er halvdelen af Københavns, nemlig ca. 500.000, og man kan snildt tage en behagelig togtur fra den ene ende af Luxemburg til den anden i løbet af en formiddag.

    Af Claudia Hoffmann Dose, Souschef, UU-Sjælsø, 2010.

     

    Ser man Luxemburg som en særlig geopolitisk repræsentant for det gamle velbjergede Europa, på landets overskuelige størrelse og afhængighed af befolkningens vidensniveau, er det interessant at iagttage, at uddannelsessystemet har indbygget et tidligt valg af uddannelsesspor som svar på uddannelsesmæssige udfordringer, hvilket er i modsætning til de fleste andre europæiske lande. At kalde det en uddannelsesparathedsvurdering er måske en tilsnigelse, men denne praksis og de nationale særtræk placerer vejledningen i Luxemburg i en særlig kontekst, og gør sammenligning med hjemlige forhold interessant.

    Fold alle afsnit ud

    Sproglige færdigheder og uddannelsesmuligheder

    De uddannelsesmæssige perspektiver i Luxemburg præges helt afgørende af ens sproglige færdigheder. Faktisk i så høj en grad, at sprogbeherskelse er en generel indlæringsmæssig påvirkningsfaktor og et underliggende vurderingskriterium med hensyn til uddannelse.

    Hvis man vil kunne begå sig på alle niveauer i det luxemburgske samfund, skal man beherske hele tre sprog: Letzeburgsk, tysk og fransk både skriftligt og mundtligt. Sprogene læres på disse klassetrin:

    • Letzeburgsk - intensiv undervisning i børnehaveklassen og i grundskolen
    • Tysk både skriftligt og mundtlig fra 1. klasse
    • Fransk på samme niveau fra 2. klasse
    • Engelsk fra 7. klasse. Det kan i nogle gymnasiale uddannelser suppleres med latin, spansk eller italiensk

    Det anslås, at 50 procent af den samlede undervisningstid i alle undervisningssektorer er forbeholdt sprogundervisningen.

    Men bare fordi man har bopæl i Luxemburg, er det jo ikke givet, at man har en yderst veludviklet sans for sprog. Derfor påvirkes uddannelsesmulighederne og uddannelsesvalget i høj grad af de sproglige forhold, især for 42,3 procent af befolkningens fastboende udlændige. Hovedparten er portugisere, spaniere og italienere, og man behøver ikke meget fantasi for at forestille sig, hvad det betyder for alle parter, når fx 13-14-årige i stort tal flytter til Luxemburg med familien og skal honorere skolesystemets krav om tre sprog.

    Vejlederne taler om et forprogrammeret nederlag, og systemet forsøger sig med små plastre på såret og etablerer enkelte skoler, hvor man må have fransk som hverdagssprog for at imødekomme tilflyttere med romansk sproglig baggrund. Modtageklasser og sprogskoler findes der selvfølgelig, men sprogkravene i det ordinære system er ofte en uoverstigelig forhindring.

    Globaliseret arbejdsdeling?

    At give køb på et af de tre sprog ville være som at sige farvel til en samlet national bevidsthed, så det er slet ikke på tale. Til gengæld er tidlig og grundig sprogindlæring med en specialiseret lærerstab vejen frem - for dem, der er så heldige at vokse op i et af Europas smørhuller. Disse unge er sig bevidste om deres multikulturelle ekspertise og kvalifikationer, som de har tilegnet sig samtidig med en global bevidsthed.

    Cedies, der svarer til en kombination af den danske Styrelse for International Uddannelse og Studievalg, tilbyder praktisk talt kun vejledning vedrørende universitetsuddannelser i udlandet først og fremmest Frankrig, Tyskland, Belgien og England. Indtil 2003 havde Luxemburg ikke noget eget universitet, og unge i Luxemburg anser det stadigvæk som en selvfølge at læse et eller andet sted i Europa.

    Men hvem udfører så det arbejde i Luxemburg, der ikke kræver en universitetsuddannelse? For en stor dels vedkommende udføres arbejdet af en pendlende arbejdsstyrke fra nabolandene. Af 358.474 job varetages de 138.716 af disse pendlere. Vejlederne og arbejdsmarkedet i Luxemburg mærker således tegn på en polariseret undervisningsverden og en ny globaliseret arbejdsdeling, hvor bestemte fag og jobfunktioner er knyttet til en bestemt nationalitet.

    Stopklodser eller uddannelsesparathedsvurdering

    I denne kontekst indgår vejledningen i Luxemburg, og selvom uddannelsesparathed ikke synes at være en anvendt terminus technicus, så må man sige, at der for luxemburgske børn og unge er tidlige og tydelige stopklodser. Oprykning i næste klasse er afhængig af et numerisk karaktergennemsnit, hvor der ikke levnes plads til en skønsmæssig vurdering fra lærer eller vejleder.

    Ved afslutningen af den fælles grundskole i 6. klasse foregår den nok mest afgørende vurdering af eleven, idet muligheden for at skifte mellem uddannelserne senere hen snarere er teoretisk. Her afgøres det, om eleven skifter til lycee classique, det almene gymnasiums 7.-9. skoleår, eller til lycee technique, hvor der både udbydes erhvervsgymnasiale og erhvervsuddannelser.

    Vurderingskriterierne er omfattende og tydelige: Samtaler med forældrene, med eleven, pædagogiske nationale tests og ikke mindst en række kognitive tests. I det hele taget er anvendelsen af psykologiske-, intelligens- og interessetests et meget udbredt fænomen. De foregår på tysk eller fransk og er ikke enhver lokal vejleders ønskedrøm.

    Den endelige afgørelse træffes af klasselæreren fra grundskolen, en lærer fra henholdsvis lycee classique eller lycee technique, skoleinspektøren i grundskolen og en psykolog. Sidstnævnte har dog ingen stemmeret. Forældrene har ingen indsigelsesmuligheder, men kan sørge for, at barnet kommer til en optagelsesprøve på et lycee classique. Der kan også fremsendes et samlet dossier til en optagelseskommission på lycee technique, der tager stilling til en eventuelt optagelse.

    Hvis eleven går i lycee classic, skal der efter 9. klasse tages stilling til, hvilken gymnasial overbygning elevens karakterer og evner peger hen imod. Også her findes der pointtal med videre, der er adgangsgivende.

    Går eleven til gengæld på lycee technique, differentieres der mellem fire muligheder af forskellig varighed:

    • En gymnasial overbygning i retning af htx eller hhx
    • En EUD-vej, der fra begyndelsen peger på noget, der svarer til en akademiuddannelse med adgang til fagligt begrænsede universitetsuddannelser
    • EUD uddannelser, der sluttes med erhvervskompetence
    • EUD uddannelser på et grundniveau

    På trods af denne differentieringsmulighed har det tekniske område ikke højstatus, heller ikke den tekniske studentereksamen. Hvis en elev ikke kan honorere kravene til nogen af ovenstående uddannelsesretninger, tilbydes et modulaire forløb i lower ability stream. Omkring halvdelen af unge med udenlandsk baggrund er under uddannelse på dette niveau.

    Anderledes dansk tilgang

    Fra et dansk perspektiv vil ovenstående nok ses som en meget rigid og ikke mindst tidlig uddannelsesmæssig sorteringsmekanisme. Omvendt synes de danske vurderingsbegreber som faglige, personlige og sociale kompetencer i luxemburgske øjne at være så elastiske, at vurderingen af uddannelsesparathed eller indstilling til optagelsesprøve i værste fald kan komme til at bero på tilfældigheder, subjektive skøn og et relationelt fokus på bekostning af faglige kompetencer.

    Det kan mane til eftertanke, at det fremkalder en vis vejledningsfaglig undren i Luxemburg, når det bliver klart, at udmøntningen af de danske vurderingskriterier potentielt kan være meget forskellige, og at bevidstheden om en egentlig vurderingsmetodik kan stå i skyggen af konkrete praksiserfaringer i lokale vejledningsenheder. Det samme gælder for udarbejdelsen af uddannelsesparathedsforløb, hvis vide rammer og lokale frihedsgrader virker fremmede i en luxemburgsk kontekst.

    Luxemburg versus Danmark

    Strukturen i de danske og luxemburgske vejledningssektorer er sammenlignelig, men vejen til at blive vejleder i de to lande er ganske forskellig. En luxemburgsk vejledningssøgende kan være ret sikker på, at vejlederen på den anden side af bordet er gået den lige uddannelsesvej: Efter en skarp statslig udvælgelsesproces, en såkaldt concour, 1-3 års prøvetid og en afsluttende eksamen har man som vejleder sikret sig et livslangt embede som tjenestemand. Det giver sikkerhed, men mangler incitament til erhvervsmæssig mobilitet. Den danske rekrutterings- og ansættelsesmåde lyder i den sammenhæng næsten skræmmende eksotisk.

    Begge landes størrelse bidrager til, at vejledningsverdenen opleves som overskuelig, hvor problemstillinger også kan løses professionelt via personlige/faglige relationer. Adgangen til valide tal, og forholdet mellem vejledning som rådgivning og psykologisk støtte er heller ikke kun noget, der beskæftiger danske vejledere.

    Ud fra et forældreperspektiv kan det synes besnærende, at vurderingskriterierne vedrørende uddannelsesparathed er så tydelige i Luxembourg, mens man som forældre i det danske system derimod kan nære en vis bekymring for, at vurderingen af ens barns faglige, personlige og sociale kompetencer kan bero på et skøn, der kan være vanskelig gennemskueligt eller uensartet. Ressourcestærke danske forældre skal sikkert nok sørge for, at deres barn fremover i tvivlstilfælde vurderes af ungdomsuddannelsen, mens ressourcesvage måske i ringere grad vil gøre brug af denne mulighed.

    Virker vejledning, og kan vejledning kompensere for skolesystemet?

    Vejledningsverdenens evigt tilbagevendende spørgsmål kan for Luxemburgs vedkommende søges besvaret således: Tilfredshedsundersøgelser blandt forældre, elever og lærere viser udbredt tilfredshed med den luxemburgske vejledning, og en afbrudt uddannelse lægges ikke vejledningen til last. En interessant iagttagelse, da kombinationen af den tidlige indplacering på et uddannelsesspor og vejledernes uddannelsesmæssige og ansættelsesmæssige status sætter vejlederen i en mere magtfuld position.

    Professionen giver dog udtryk for, at vejledningen mangler råderum, der kan forhindre forprogrammerede nederlag blandt de unge og betegner det luxemburgske skolesystem som et af de mest selektive i Europa. Dette tilskrives dog især den særlige sproglige situation og ikke det tidlige valg af uddannelsesspor.

    Det altafgørende spørgsmål må dog være, om de unge i Luxemburg holder fast i den valgte uddannelse? Og her tegner der sig et tankevækkende billede: I aldersgruppen 16-18 år falder 51,1 procent midlertidigt fra, hvoraf 37,1 procent igen kommer i gang med en uddannelse. Erhvervsuddannelserne står for den allerstørste del af frafaldet på trods af, at der kan vælges flere niveauer af erhvervsuddannelser. Også i Luxemburg er det drengene og unge med udenlandsk baggrund, der har højst frafald. Tendensen er: Jo højere akademisk uddannelsesniveau jo lavere frafaldprocent. Luxemburg formår altså ikke med deres vejledningsmodel at forhindre et højt frafald.

    Når alt dette er sagt, fremstår den kæmpemæssige indsats, som Luxemburg gør med hensyn til tidlig sprogindlæring og systematisk sproglig indsats, som forbilledlig. Der hersker på alle niveauer konsensus om, at et lille lands borgere kun kan klare sig rigtig godt i et globaliseret videnssamfund ved at beherske en vifte af sprog i stedet for at nøjes med modersmålet og engelsk.

    Referencer

    Academiaophold 2010 under ledelse af Ruppert Jean-Jacques CPOS, Luxembourg

    heriblandt oplæg om: Guidance in Luxembourg, Applied Vocational Psychology and Policy Research Unit Luxembourg and Centre de Psychologie et d'Orientation Scolaires;

    Was tun nach der 9me ? Que faire aprés la 9me?

    Le Gouvernement du Grand-Duché de Luxembourg Ministére de l'Éducation nationale et de la Formation professionelle

    Guide du futur étudiant Association des Cercles d'Étudiants Luxembourgeois

    Ausbildung in Luxemburg

    Action Locale pour Jeunes Luxembourg

    Cedies, Centre de Documentation et d'Information sur L'Enseignement Supérieur