Vejledere har over de sidste par årtier taget it-teknologien til sig. Der vejledes over internettet med brug af såvel pc som mobiltelefon. Vejledere anvender e-mail, msn, sms, mms, lydbeskeder, billedbeskeder, webblog m.m. Spørgsmålet er, hvordan det er kommet dertil? Er det en intenderet udvikling eller en tilfældighed, som er initieret af den teknologiske udvikling? Er vejlederne i front i denne udvikling, eller er det it-teknologien, som selv finder vej ind i vejledningen og forandrer den?

I mit ph.d.-projekt har jeg set på, hvordan e-mail bliver en del af hverdagens kommunikation i studievalgsvejledninger, på samme vis som e-mail findes som kommunikationsmedium mange andre steder i samfundet.

Mine undersøgelser har vist, at e-mail særligt anvendes til den informative del af vejledningen. Det er også den del, som eksempelvis gymnasieleverne finder den mest brugbar til. Gymnasielever giver tydeligt udtryk for, at en personlig samtale, ansigt til ansigt, er at foretrække, hvis det handler om mere afklarende problemstillinger. Som en udtrykker det: "Det er min fremtid, det gælder, og den tager jeg altså ikke over en mail".

Når det handler om en dybere afklaring af et studievalg, kan e-mailvejledning ikke på en fuldt tilfredsstillende måde erstatte den personlige samtale. Så er det muligt at mødes fysisk, er det at foretrække frem for det virtuelle møde. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt, på grund af distance mellem vejleder og vejledningssøgende, kan e-mailvejledning være en mulig løsning.

Det stiller imidlertid nogle krav til begge parter, hvis e-mail skal indgå i stedet for et fysisk møde. Det kræver en beskrivelse af konteksten i en e-mail, som hurtigt verbalt kunne formidles. Det vanskelige er, at mailen ikke må blive for lang og uoverskuelig samtidig med, at konteksten i eller anden form skal indgå. Det kræver derfor en del ekstra skrivearbejde, når vejledningen er af en dybere karakter.

Studievalgsvejledere giver udtryk for, at det er vigtigt, men vanskeligere at bruge metakommunikation som et redskab i en e-mailvejledning. Vanskeligheden er, at de ekstraverbale og nonverbale aspekter af kommunikationen i stor udstrækning er ekskluderede. Derfor kan vejlederen ikke umiddelbart se og respondere på den vejledningssøgendes modtagelse af metakommunikationen, som måske er tænkt som en udfordring, men muligvis opfattes anderledes. I værste fald kan en udfordring opfattes som en fornærmelse eller provokation. Misforståelser er således en risiko.

Mine analyser viser, at vejledningsmetoder, som almindeligvis anvendes i vejledning, det være sig konstruktivistiske eller problemløsende vejledningsmetoder, kun anvendes i meget begrænset omfang i e-mailvejledning. Vejledningsmetoden i e-mail holder sig på et niveau, hvor det handler om spørgsmål og svar i en lineær forståelse.

Spørgsmålet er: Er der slet ikke noget godt ved at bruge e-mail i vejledning? Og svaret er: Jo, det er der. Det gode ved e-mailvejledninger er, at vejledningen ikke er bundet af tid og sted. Den er således meget fleksibel.

Vejledningssøgende kan i større udstrækning være anonyme, hvilket kan betyde en større lyst til at åbne sig. Vejleder har ingen her og nu handletvang. Han kan reflektere over svaret og drøfte det med andre, før e-mailen sendes af sted. Vejledningssøgende kan gemme svaret, drøfte det med andre og reflektere dybere over det. Det er nemt for vejlederen med en e-mailhistorik at samle tråden op fra sidste vejledning, der skal ikke startes forfra hver gang. Informationer gives mere sikkert med en e-mail end mundtligt, da den kan gemmes. Samtidig er risikoen for, at noget information glemmes, og der på den baggrund sker mistolkninger, minimeret ved e-mail vejledning.

Gymnasieleverne har i forhold til den gode e-mailvejledning følgende overvejelser: e-mailen skal bære præg af, at den er sendt fra professionelle i en offentlig organisation. Der er samtidig et ønske om, at e-mailen har et personligt præg. Også e-mails, som er sendt ud til flere hundrede gymnasieelever.

Det er en god ide, at den er personligt adresseret, og at tonen matcher modtageren uden at blive uformel. Det skal tydeligt fremgå, hvad emnet for e-mailen er, og den skal være kort og meget overskuelig. Den må endelig ikke være informationstung, så er det bedre at sætte links ind eller vedhæfte filer. E-mailen skal åbne for en dialog, hvor der kan stilles nye spørgsmål eller blot som oplæg til yderligere kontakt.

Det vil være godt med en standardopbygning med æstetiske fortrin for det visuelle blik. Det kan eksempelvis være i form af billeder. Smileys er i orden og lidt sjov er også en god ide, dog uden at e-mailen bliver for morsom. Afslutningsvis er det en god ide, at vejlederen sætter en form for visitkort ind, med telefonnummer, adresse, åbningstider o.l. og gerne med et billede af vejlederen også.

Hvis en e-mail forekommer ligegyldig, eller ser lang og uoverskuelig ud, ja så bliver den ifølge gymnasieeleverne slettet, for som de siger: "er det noget, jeg har brug for, så kommer det nok en gang mere".

Det er min vurdering, at det kan være vanskeligt for vejledere at følge takten i den teknologiske udvikling og komme i front. Teknologien finder vej gennem sprækker og huller helt ind i vejledningsrelationen, og det uden at vejlederne får en mulighed for først at udvikle metoder til at bruge teknologien i vejledning. Den teknologiske udvikling udfordrer ansvarlige inden for vejledningsområdet.

Leonardo Evangelista har i 2002-2004 foretaget en Europæisk undersøgelse om, hvordan internettet ændrer karrierevejledning. Undersøgelsen er foretaget i europæiske lande med de fleste besvarelser fra Italien, Frankrig og Portugal. Undersøgelsen viste, at internettet i stor stil bruges af vejledere til informationssøgning og i langt mindre grad til distancevejledning. I lighed med Leonardo Evangelista mener jeg ikke, det kun er vejlederne, der alene kan gøres ansvarlige for den manglende udvikling i brug af internettet i distancevejledning. De ansvarlige er at finde på et højere organisatorisk og politisk niveau, end praktikerne er. Det handler om det politiske, det strategiske og det forskningsmæssige niveau. Evangelista skriver endvidere i relation til sine undersøgelser, at det giver anledning til en ekstra bekymring hos vejlederne at skulle arbejde med internettet i vejledning uden at have kendskab til de potentielle muligheder og uden fælles politikker (Evangelista, 2005).

Der mangler forskning og udvikling til at understøtte vejledernes viden i brug af internettet i vejledning. Viden om hvorledes vejledningen og vejledningsmetoder ændrer sig i relation til at inddrage internettet og nye it-medier. Viden som gerne i en eller anden form skal forelægge, inden disse medier integreres i vejledning. Det er nødvendigt for, at implementeringen af it ikke forekommer som en tilfældighed, men fremstår som en intenderet udvikling.

Evangelista, Leonardo (2005), A silent revolution. The impact of the internet on careers guidance, Edizioni Sonda.