Som træningsmidler bruges dels daglige gøremål som personlig hygiejne, påklædning, rengøring, indkøb og madlavning, dels arbejds- og hobbyaktiviteter. Målet er at gøre klienten i stand til at klare sig selv i videst muligt omfang.
Ergoterapeuter analyserer behovet for eventuelle hjælpemidler og tilpasning af hjem og arbejdsplads, og sørger for at de nødvendige ændringer bliver gjort.
Ergoterapi kan foregå alle steder, hvor mennesker opholder sig, dvs. i private hjem, på arbejdspladser, i behandlingsinstitutioner mv.
Rigtige arbejdsstillinger - Ergoterapeuten viser en rygpatient, hvordan opvasken udføres med mindst mulig belastning.
Ergonomi betyder tilpasning af arbejdsforhold og arbejdsmiljø til mennesker. Ergoterapeuter kan undersøge en arbejdsplads sammen med de ansatte og komme med forslag til ændringer og forbedringer af arbejdsindretning og arbejdsstillinger.
De fungerer i nogle sammenhænge som arbejdsmiljøkonsulent med overordnet rådgivning og vejledning for virksomheder og institutioner.
De kan også hjælpe børn, der af forskellige grunde har problemer med fx at tage tøj på, tegne, skrive eller lege med andre børn. Ergoterapeuten kan give det enkelte barn nogle rutiner, der gør det i stand til at overkomme og klare aktiviteter, som det har lyst til eller brug for at kunne magte.
På sygehuse og efterbehandlingsinstitutioner deltager de i genoptræningen af mennesker, der har skader eller belastninger på muskler, led og knogler som følge af lammelser, gigt eller andet.
Der kan være tale om arbejde med handicappede børn, personer med ledsmerter, hofteopererede eller hjerneskadede. Ergoterapeuten undersøger patienten og planlægger og igangsætter genoptræningen af patienten.
Ud over træning og vejledning hjælper ergoterapeuten med at finde de rigtige hjælpemidler. Det kan være alt lige fra kørestole, over specielle møbler til særligt spisebestik og it-udstyr.
De hjælper også patienter med psykiske sygdomme, der ikke magter de nødvendige daglige opgaver. Her består terapien i at støtte patienten med at få struktur på dagligdagen, at overholde tider og aftaler og fastholde ham eller hende i de aftalte aktiviteter.
I den kommunale ergoterapi, der er rettet mod enhver borger i kommunen, som har problemer med at klare hverdagens aktiviteter som følge af sygdom, eller fysisk eller psykisk svækkelse, kan arbejdet bestå i visitering til ydelser, der kan hjælpe borgeren. Det kan også bestå i selve behandlingen og træningen eller i udarbejdelse af programmer til selvtræning.
Endelig kan arbejdet indeholde rådgivning og vejledning eller sagsbehandling i forbindelse med hjælpemidler og boligændringer, lige som ergoterapeuter arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse.
På plejehjem, dagcentre, daghjem, omsorgscentre o.l. sætter ergoterapeuter forskellige aktiviteter i gang. De kan også indgå i interesse- og aktivitetsgrupper for arbejdsløse, handicappede, førtidspensionister eller ældre.
Nogle ergoterapeuter er ansat i hjælpemiddelcentraler, hvor de afprøver og tilpasser hjælpemidler samt vejleder brugerne og fungerer som konsulent for andre faggrupper.
En ergoterapeut kan uddanne sig til certificeret sundhedskonsulent. En sundhedskonsulent arbejder i virksomheders personaleledelse med arbejdsmiljømæssige og sundhedsfremmende indsatser i virksomheden.
Sundhedskonsulenten varetager den generelle medarbejdertrivsel, fastholdelse af gode medarbejdere, opgaver med at sænke sygefravær og højne trivsel, arbejdsmiljø og sundhedsfremme. I jobbet indgår desuden projektledelse og budgetstyring.