enkeltfag på Syddansk Universitet
Kursus

Latin (enkeltfag på SDU)

Latin som deltidsuddannelse omfatter bachelortilvalg og kandidattilvalg. Uddannelsen sætter fokus på bl.a. latinsk prosa, romersk topografi og arkitektur samt antikkens arkæologi og kunsthistorie.

Fakta

Navn:
Latin (enkeltfag) - SDU
Type:
Universitetsuddannelse
Varighed:
3 år på deltid
ECTS:
Bachelortilvalg: 45, kandidattilvalg: 50 ECTS
Adgangskrav:
Gymnasial uddannelse med latin A
Økonomi:
Deltagerbetaling. SVU kun i særlige tilfælde

Uddannelsen retter sig mod personer, der ønsker kompetence til at undervise i latin i gymnasiet, i såvel almen sprogforståelse som i latin på A-, B- og C-niveau.

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Uddannelsen omfatter kurser i tekstlæsning, sprogfærdighed, arkæologi og historie. Klassiske tekster og den romerske kontekst, som de indgår i, er i fokus, men også nyere tekster skrevet på latin indgår i uddannelsen.

I hvert semester udbydes ét tekstlæsningskursus og ét kursus i enten sprogfærdighed, arkæologi eller historie.

Undervisningen kombinerer selvstudium med lørdagsseminarer (5-6 pr. semester), online-undervisning og afleveringsopgaver.

Det er muligt at indskrive sig på dele af uddannelsen og fx kun tage tekstlæsningskurserne.

Uddannelsen udbydes af Syddansk Universitet i Odense.

Eksamen

Hvert kursus afsluttes med enten en mundtlig eller skriftlig eksamen eller en hjemmeopgave.

Fagoversigt

Der kan udbydes følgende kurser på bachelorniveau:

  • Introduktion til studiet latin
  • Tekst og samfund
  • Romersk poesi

På kandidatniveau kan udbydes følgende kurser:

  • Latinsk prosa
  • Objekt og tekst
  • Sølvalderlatin
  • Latinsk prosakomposition

Varighed

Faget varer 3 år på deltid.

Optagelse og adgang

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

  • Studentereksamen (stx)
  • Højere forberedelseseksamen (hf)
  • Højere teknisk eksamen (htx)
  • Højere handelseksamen (hhx)
  • Eux
  • En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen

Specifikke adgangskrav er:

  • Latin A

Det er muligt at søge dispensation, hvis du ikke opfylder de generelle adgangskrav. Se uddannelsesstedets hjemmeside for yderligere information.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Beløbet afhænger af antallet af ECTS, og der betales hvert semester. Pris: 480 kr. pr. ECTS- point. Pris for hele forløbet: 45.600 kr.

Du kan som regel ikke søge Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

For at søge SVU skal du opfylde flere betingelser. Blandt andet må du ikke have en videregående uddannelse. Samtidig skal den uddannelse, du søger, foregå på heltid.

Se alle betingelser i Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Læs desuden om dine muligheder for uddannelse som ledig eller revalidend.