enkeltfag på Københavns Universitet
Kursus

Tysk (enkeltfag på KU)

Du kan på enkeltfaget få indblik i sprog, litteratur, kultur og samfund i de tysksprogede lande i forhold til både fortiden og nutiden.

Fakta

Navn:
Tysk (enkeltfag)
Type:
Universitetsuddannelse
Varighed:
½ år pr. fag
ECTS:
15 pr. fag
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + tysk B
Økonomi:
Deltagerbetaling. Beløbet afhænger af antallet af ECTS. SVU kun i særlige tilfælde

Enkeltfagene henvender sig til dig, der enten ønsker at gå i dybden med en faglig interesse eller at få en opdateret faglig viden eller yderligere kompetencer inden for et område.

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Tysk enkeltfag omfatter bl.a. et element i basissprog og en introduktion til tysk identitets- og sproghistorie samt et indblik i hovedtræk i udviklingen af en tysk kulturel og national identitet i det tyske sprogområde.

Et samlet forløb udgør sammen med tilvalgsstudier en bacheloruddannelse.

Undervisningsformen varierer. Se holdinformationen.

Enkeltfagene kan udbydes af Københavns Universitet i København.

Eksamen

Hvert fagelement afsluttes med en skriftlig eksamen eller en anden form for bedømmelse.

Fagoversigt

Der kan bl.a. udbydes fagmoduler i:

  • Basissprog og introduktion til tysk identitets- og sproghistorie, der dels skal sikre et solidt basisniveau i tysk grammatik, og dels indeholder basale kategorier og hovedlinjer i tysk sproghistorie
  • Tysk historie, der giver et overblik over hovedlinjer i den politiske og kultur-, social- og idéhistoriske udvikling i Tyskland i perioden fra ca. 1740 til 1945 samt tekstanalyse, der giver en indføring i analyse og fortolkning af litterære tekster

Begge fagmoduler har et omfang af 15 ECTS.

Varighed

Enkeltfag og deluddannelser er tilrettelagt som deltidsuddannelse.

Forløbene varer et halvt år og har et omfang af 15 ECTS pr. fag.

Optagelse og adgang

For at blive optaget på enkeltfaget skal du have en gymnasial eksamen. Du skal også have tysk på B-niveau.

Det er muligt at søge dispensation, hvis du ikke opfylder de generelle adgangskrav. Se uddannelsesstedets hjemmeside for yderligere information.

Ikke alle fag har studiestart hvert semester.

Økonomi

Der er deltagerbetaling på enkeltfagene. Den samlede pris afhænger af antallet af ECTS-point, dvs. af fagets omfang.

Du kan som regel ikke søge Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

For at søge SVU skal du opfylde flere betingelser. Blandt andet må du ikke have en videregående uddannelse. Samtidig skal den uddannelse, du søger, foregå på heltid.

Se alle betingelser i Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Læs desuden om dine muligheder for uddannelse som ledig eller revalidend.

Vis hold Skjul hold

Tilgængelige hold for dette kursus.
Dato Afholdelsesform Undervisningssted
*
1. september 2024
31. januar 2025
Tysk sprog og tekst - dagundervisning E24 Dagundervisning 2300 København S