Uddannelsen giver dig redskaber til at arbejde inden for servicebranchen. Du lærer at forstå økonomien og organisere arbejdet inden for servicebranchens fire hovedområder: turisme, kultur, persontransport samt fritid og sport.
Uddannelsen er baseret på erhvervsøkonomi, men med fokus på servicebranchen. Det betyder, at du får en forståelse for de forskellige behov, som danske og internationale virksomheder og organisationer i servicebranchen har i forbindelse med deres arbejde og udvikling.
Du får kendskab til traditionelle erhvervs- og samfundsøkonomiske teorier, samt teorier der passer specifikt til servicevirksomheder. Du får også en bred samfundsvidenskabelig og humanistisk viden om kultur, samfund og erhvervsliv.
Du lærer at analysere og varetage økonomiske samt ledelsesmæssige opgaver inden for fire hovedområder:
- turisme
- kulturelle institutioner, fx teatre og museer
- fritid og sport
- transport
Vigtige fag på uddannelsen er fx også marketing, økonomi, strategi og specifikke fag, der fokuserer på servicebranchen.
Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning og projektarbejde. Al undervisning foregår på engelsk, og du lærer at bruge engelsk som arbejdssprog.
Du afslutter bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet, og får den akademiske titel BSc.
Antal færdiguddannede
I 2009 fuldførte 63 bacheloruddannelsen. 76 procent af dem, der begyndte på bacheloruddannelsen i 2009, forventes at
fuldføre den.
Se forklaring på tallene.