Unge uddannelsessøgende
Artikel

Studievalg

Studievalg Danmark hjælper dig med dit valg af videregående uddannelse, herunder videregående efter- og videreuddannelse.

Læs mere på Studievalgs hjemmeside.

Overblik over muligheder og valg

Fokus i vejledningen er både på at give dig overblik over dine muligheder og på dit valg af videregående uddannelse og de efterfølgende beskæftigelsesmuligheder. 

Studievalg vejleder om videregående uddannelse på skoler med ungdomsuddannelse. Det vil sige både på på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Her vil du kunne finde din lokale studievalgsvejleder og møde vejlederen til fælles arrangementer eller booke tid til individuel vejledning.

Vejledning på Studievalgscentre

På Studievalgscentrene og på sattelitter i andre byer tilbyder Studievalg vejledning til dig, der:

  • allerede er færdig med din gymnasiale uddannelse eller erhvervsuddannelse
  • ønsker et karriereskift eller en uddannelsesmæssig opkvalificering 
  • har en eksamen fra et andet land og ønsker at kende til dine muligheder for at studere i Danmark

Om Studievalg

Studievalg Danmark er en selvstændig organisation placeret under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Studievalg Danmark består af et sekretariat, som er placeret i Odense, samt 7 centre rundt i landet, som udfører vejledningen.