Christian Tobiassen:

"Jeg trængte til lidt frirum efter gymnasiet. Jeg var nok lidt skoletræt. Jeg vidste ikke helt, hvilken vej jeg ville, så jeg havde brug for ro til at tænke. Det var jo første gang i 13 år, at man ikke gik i skole.

Nu, efter jeg er startet på universitetet, kan jeg se, hvad der skete i den tid mellem gymnasiet og universitetet. Jeg blev mere voksen. Jeg fik jobs, hvor jeg kom til at arbejde sammen med såkaldt voksne mennesker, og jeg kom ind i forskellige arbejdsmiljøer.

Først var jeg pædagogmedhjælper i en børnehave og dernæst lærervikar i folkeskolen. Hvad var frugtbart i det? Det var, at jeg oplevede en fuldstændig anden verden. Lige pludselig var jeg jo den, der talte om eleverme, hvor jeg før var elev.

Det har haft 100% indflydelse på mit uddannelsesvalg. Det har haft al indflydelse på, hvilken vej jeg ville gå. Inspirationen kom, fordi det var dejligt at arbejde og have tid til at tænke og sondere sine interesser og den kontekst, man fungerede i.

Jeg blev mere bevidst om mit liv og de rum, jeg rendte rundt i. Der skete det, at jeg blev bevidst om mine interresser og opdagede, at de passede til uddannelser, jeg faktisk kunne vælge. Det syntes jeg var ret fantastisk. Undervisning - og pædagogik især - blev ret interessant for mig i dén tid. Før min sabbat ville jeg gerne læse psykologi, men min interesse blev drejet hen mod det institutionsmæssige og skolemæssige.

Jeg vil håbe for folk, at deres sabbatår kan pejle dem hen i retning af, hvad de gerne vil. Jeg tror, det er dét, der får folk til at vælge sabbatår og sabbatår og sabbatår: De ved ikke, hvad de vil. Den dér rodløshed i ikke at vide, hvad man interesserer sig for, den kan jeg mærke rundt omkring. Og det er meget det, der er afgørende for, at man vælger sabbatår.

Jeg er jo glad for, at min sabbat fik mig til at beslutte mig for, hvilken retning jeg ville gå".

Læs også: Faglig og personlig udvikling i sabbatåret.