Talebobler og mobiltelefoner
Videnscenter artikel

Vejledning ved eVejledning

eVejledning er et tilbud om vejledning på digitale medier til alle uddannelses- og jobsøgende.

Kort om vejledningen

eVejledning tilbyder personlig og anonym vejledning på digitale medier om uddannelse, arbejdsliv og karriere i Danmark. Vejledningen er uafhængig af sektor- og institutionsinteresser.

Ansvar for vejledningen

eVejledning er en del af Styrelsen for It og Læring under Børne- og Undervisningsministeriet.

Vejledningens mål og indhold

I eVejledning kan man få vejledning til både de langsigtede planer og de små spørgsmål. eVejledning tilbyder derfor: 

  • Hjælp til at undersøge interesser, styrker og muligheder.
  • Støtte til at forstå oplysninger om uddannelser ud fra brugerens situation.
  • Forslag til et værktøj eller en artikel, som brugeren skal se nærmere på for at komme videre.
  • Vejledning i at undersøge væsentlige forskelle på uddannelser.
  • Vejledning i at prioritere og vælge mellem uddannelser.
  • Karrierevejledning og sporskiftemuligheder.
  • Henvisning til yderligere relevant information.

For voksne over 25 år er det også muligt at få procesvejledning i tilbuddet om Tjek dit arbejdsliv, hvor man kan aftale tre samtaler med den samme vejleder. 

Hvor finder vejledningen sted?

Vejledningen foregår på digitale medier.

Målgruppe

Alle, der har brug for information, inspiration og vejledning om ungdomsuddannelse, videregående uddannelse, efteruddannelse eller jobmuligheder kan få vejledning i eVejledning. Det omfatter:

  • Helt unge i grundskolen om valg af ungdomsuddannelse og perspektiverne i dette valg.
  • Ældre unge omkring valg af uddannelse og job.
  • Forældre, som henvender sig på vegne af deres børn.
  • Voksne, søger vejledning om karriereveje, efter- og videreuddannelse, fx AMU-kurser eller en diplomuddannelse, men det kan også være erhvervsuddannelser eller videregående uddannelser. 
  • Andre professionelle, fx fra KUI, uddannelsessteder, jobcentre og A-kasser.
  • Virksomheder, der har medarbejdere, som skal efteruddannes eller opkvalificeres fx via AMU-kurser, akademi eller diplomuddannelser.

Uddannelseskrav

Vejledningen varetages af professionelle og uddannede vejledere. Det vil sige personer, der har en vejlederuddannelse eller kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau.

Love og regler

Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år

Læs mere

eVejledning, Uddannelsesguiden.dk

eVejledning, Styrelsen for it og læring, uvm.dk