Bedre uddannelsesdækning af erhvervsuddannelserne

Når unge næste år søger ind på en erhvervsuddannelse, vil der være flere uddannelsessteder at vælge i mellem.

Det er resultatet af en udbudsrunde blandt udbydere af erhvervsuddannelser og praktikcentre. Samlet set vil der blive mulighed for flere udbud på både grundforløbets 1. og 2. del samt hovedforløbet, men der kommer især flere udbudssteder på grundforløbets 1. og 2. del.

Jens Stensbæk fra Danske Regioner hæfter sig ved, at den nye fordeling bringer erhvervsuddannelserne tættere på de unge, og han peger på, at det betyder noget for de unge, at de ikke skal rejse forbi seks gymnasier før de kommer til en erhvervsuddannelse. 

Uvm.dk, 30. september 2016, Bedre geografisk dækning af erhvervsuddannelser