Der mangler social- og sundhedspersonale i Danmark og problemet bliver endnu større i fremtiden. I 2021 var der knap 17.000 forgæves rekrutteringer inden for social- og sundhedsfagene. Det svarer til, at 45 pct. af alle forsøg på at besætte en social- og sundhedshjælperstilling og tilsvarende 38 pct. for social- og sundhedsassistenternes vedkommende, var forgæves eller blev besat af en medarbejder uden de efterspurgte kvalifikationer.
VIVE har i en omfattende analyse af social- og sundhedsfagenes image og imageudfordringer undersøgt både potentielle elever, fagligt personale og mediernes fremstilling af uddannelserne.
En helt central barriere for at søge ind på uddannelserne er deres dårlige image hos potentielle elever. Analysen peger entydigt på, at det dominerende image af social- og sundhedsfagene er negativt, og at det påvirker rekrutteringen til fagene i negativ retning. Det dårlige image skyldes blandt andet kritisk mediedækning. VIVES analyse af mediedækningen viser, 75 pct. af artiklerne i undersøgelsen har en negativ eller kritisk vinkling branchen. Hvis flere elever skal søge mod uddannelserne, skal det negative billede udfordres og suppleres med positive beskrivelser af arbejdsopgaver og medarbejdere.
Tørrer de ikke bare røv?
Eleverne i folkeskolens forestillinger om social- og sundhedsfagene bærer præg af stor uvidenhed. Det samme gælder gymnasieeleverne, der dog generelt har større viden om uddannelserne end folkeskoleeleverne. Særligt forestillingen om, at "tørrer røv" går igen. VIVE skriver: "Det negative image er kendetegnet ved, at social- og sundhedsfagene har stigmatiserende og negative associationer såsom ’at tørre røv’ (ensidigt personlig pleje/’beskidt’ arbejde), et dårligt arbejdsmiljø (skæve arbejdstider, arbejdspres, nedskæringer, nedslidning) og medarbejdere, der ikke har kvalifikationer til at vælge en anden uddannelsesvej eller arbejde".
De elever, der går på uddannelsen er kendetegnede ved at de allerede fra forhånd havde kendskab til branchen eksempelvis via rollemodeller i deres nære miljø eller at de har forudgående erfaring med omsorgsarbejde f.eks. som ufaglærte eller vikarer i ældreplejen. Arbejdsopgaverne kan derfor med fordel foldes ud for potentielle elever, så de opdager uddannelsens bredde og muligheder.
En vejledningsopgave
Der er brug for alternative fortællinger, der kan udfordre billedet af både arbejdsopgaver og elever på uddannelsen. Her peger analysen på, at vejledning i både udskolingen og på jobcentrene spiller en vigtig rolle. Vejledere kan bidrage til at skabe et positivt image ved at anvende et mere nuanceret sprog for de komplekse opgaver, som personalet løser. Rapporten foreslår at anvende faglige begreber i vejledningen som f.eks. "personlig/nedre hygiejne".
Vejlederne på både uddannelsessteder og i jobcentre kan også italesætte karrieremuligheder, kompleksiteten i omsorgs- og relationsarbejdet med borgerne. Derudover kan de fortælle om muligheden for elevløn under hele uddannelsen for voksne over 25. Statsminister Mette Frederiksen har netop foreslået, at ordningen også skal omfatte elever under 25, så alle får elevløn under hele uddannelsen i stedet for SU på grundforløbet. Det skriver DR her.