Unges oplevelse af uddannelsesvalg og vejledning i 9. klasse, undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA

Det er en stor udfordring for mange unge at finde ud af, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge. De unge efterspørger vejledende samtaler, praktik og brobygning.

Næsten alle unge i undersøgelsen taler om, at de har behov for at tale med en voksen i regi af skolen - en vejleder eller lærer – om, hvad der interesserer dem, og hvilke veje der kunne være relevante for dem efter skolen. Undersøgelsen viser også, at alene det at tale med de andre i klassen om deres overvejelser om uddannelsesvalget, hjælper de unge. De unge oplever desuden, at det er nemmere for dem at finde deres retning, når de har været i brobygning på en ungdomsuddannelse eller i praktik og derigennem har afprøvet, hvad de er gode til og har lyst til.

Danmarks Evalueringsinstitut, Unges oplevelse af uddannelsesvalg og vejledning i 9. klasse