Udvikling af kollektiv vejledning – inspirationshæfte til UU-vejledere

I hæftet præsenterer projektdeltagere fra en lang række af landets UU-centre de modeller og metoder, de har udviklet og afprøvet i ’Projekt om udvikling af kollektiv vejledning’.

Projektet har haft fokus på udvikling af modeller og metoder til brug i den kollektive vejledningspraksis. Et af kernepunkterne har været, at flytte kollektiv vejledning fra information og orientering til reelle vejledningsforløb, som kan bidrage til at bevidstgøre eleverne om egne potentialer og udfordringer i forhold til valg af uddannelse.

En lang række af landets UU-Centre har arbejdet med at udvikle modeller, metoder og praksisformer i den kollektive vejledning og i gruppevejledning. Målgruppen for arbejdet har været elever i grundskolens 7.-10. klasse, og fokus for projektet har været både praksis- og kompetenceudvikling.

Udviklingsprojektet er gennemført som et samarbejde mellem UU Danmark, VIA University College, Professionshøjskolen UCC og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i skoleåret 2015/16.

Udgiver
UU Danmark

Udgivet
2016

Antal sider
140

Uvm.dk, september 2016, Udvikling af kollektiv vejledning – inspirationshæfte til UU-vejledere m.fl.