Slutevaluering af Young Skills

Slutevaluering foretaget af Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) som afslutning på projektet ’Young Skills - klædt på til en erhvervsuddannelse 2012-2015’.

Rapporten sammenfatter tre års samarbejde mellem fem kommuner på Vestegnen, tre UU-centre, fire erhvervsskoler og Region Hovedstaden. Målet med projektet har været at få flere unge til at vælge en erhvervsrettet uddannelse, når de forlader folkeskolen.

Deltagerne i projektet har via en række konkrete forløb arbejdet med at hjælpe de unge til at blive mere afklarede omkring deres valg af uddannelse og med at skabe en glidende overgang mellem grundskole og erhvervsskole.

Rapporten konkluderer, at projektet er kommet godt i mål. I de fem ’Young Skills kommuner’, er andelen af unge, der vælger en erhvervsrettet uddannelse gået fra 14,1 procent til 17,5 procent, men tallet på landsplan var faldende i sammen periode.

Rapport: Young Skills - klædt på til en erhvervsuddannelse 2012-2015, Center for Strategisk Uddannelsesforskning ved Århus Universitet, februar 2016