Hvis dine forældre har en lang videregående uddannelse, så øges dine chancer for at få en universitetsuddannelse. Derfor argumenterer VIVE i rapport for, at det danske uddannelsessystem stadig er skævt og de peger på særligt to uddannelser, hvor skævheden er udtalt: På statskundskab og medicin på Københavns Universitet.
På statskundskab på Københavns Universitet er chanceuligheden ca. 23. Det betyder, at unge fra akademikerhjem har 23 gange så store chancer for at få en uddannelse i statskundskab på Københavns Universitet som børn fra faglærte eller ufaglærte hjem. På medicin på Københavns Universitet er chanceuligheden på 17.
Begrebet "chanceulighed" siger noget om, hvilken sandsynlighed der er for børn af henholdsvis universitetsuddannede og arbejderforældre for at opnå en bestemt type uddannelse. Chanceuligheden er på 6 mellem børn fra ufaglærte hjem i forhold til børn fra hjem med forældre, som har en videregående uddannelse. Det betyder, at børn fra sidstnævnte gruppe har 6 gange større chancer i forhold til at opnå en universitetsuddannelse. I forhold til børn fra faglærte hjem er chanceuligheden 3.
Herudover fandt man også, at der er udtalt chanceulighed på de forskellige uddannelsessteder, både i forhold til den geografiske placering og i forhold til typen af uddannelse. Jo tættere på Aarhus og København, jo større chanceulighed og jo mindre konkret og anvendelsesorienteret jo større chanceulighed.
Resultaterne kommer VIVE frem til i en analyse, som har fokus på ulighederne i chancerne for at opnå en universitetsuddannelse for 35-årige. Analysen giver også et overblik over udviklingen i adgangen til videregående uddannelser i de sidste 30 år. Overordnet ses at den sociale ulighed i hvem, der læser en videregående uddannelse i Danmark er lav i forhold til lande som England og USA, og uligheden er også mindsket i de sidste tre årtier. Chanceulighed ses dog stadig og tydeligst på universitetsuddannelserne.