Hvorfor vil unge helst på gymnasiet?, Analyseprojekt fra DEA

Analyseprojektet stiller skarpt på unges valg af ungdomsuddannelse og viser, at unge finder erhvervsuddannelserne mindre prestigefulde end gymnasiet.

Projektet 'Hvad driver unges uddannelsesvalg' har haft fokus på at undersøge, hvorfor de unge helst vil i gymnasiet. Interviews med unge viser, at erhvervsuddannelserne har lav prestige i forhold til gymnasiet og at de unge finder erhvervsuddannelserne som et tabubelagt valg og er for dem, der ikke kan klare gymnasiet. 
Projektet konkluderer om valg og vejledning, at valgprocessen er langstrakt og har forskellige aktiviteter, der er afhængige af lærere og vejledere. Erhvervspraktik og brobygning er de aktiviteter, de unge selv beskriver som mest afklarende, men ofte virker brobygningsaktiviteterne som en be- eller afkræftelse af et allerede foretaget valg. Nogle unge kan også føle sig udfordret i selve argumentationen for uddannelsesvalget, hvor det kan være svært at sætte ord på erhvervsuddannelsernes ’tavse viden og kropslige sanseerfaringer’.

Opsamlingsrapport 'Hvad driver unges uddannelsesvalg?', DEA