EUX-elever: Fremtidens faglærte?

Hvem vælger en eux? Det har tænketanken DEA undersøgt. Analysen fastslår, at eux-uddannelserne rekrutterer bredt.

Ifølge analysen kommer eleverne ikke kun direkte fra grundskolen, men kan også være sprunget fra en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. DEA har bl.a. undersøgt hvem eux-eleverne er, hvor de kommer fra og hvilken betydning eux har haft for elevtilgangen til eud og stx.

I rapportens hovedkonklusion lyder det, at eux-eleven kommer både fra eud og stx, at familie og skolekammerater har stor indflydelse på valg af  ungdomsuddannelse, og at de karakterer, den unge har opnået ved folkeskolens afgangsprøve, ligeledes har stor betydning for valget af ungdomsuddannelse.

DEA.dk, EUX-elever: Fremtidens faglærte?