Erhvervsorienterede overgange på efterskolerne

Efterskoleforeningen har lavet en undersøgelse blandt landets 244 efterskoler om deres arbejde med overgangen fra 10. klasse til erhvervsuddannelserne.

I undersøgelsens hovedkonklusion lyder det, at antallet af efterskoler, der udbyder fag eller linjer, som peger i retning af erhvervsuddannelsernes hovedområder, er steget markant. Samtidig arbejder mange efterskoler med målrettet vejledning til erhvervsskoler.

I forbindelse med undersøgelsen, er der udgivet en pjece med syv forskellige cases, der viser hvordan efterskolerne gennem undervisning og vejledning arbejder med at få de unge til at reflektere over deres valg af ungdomsuddannelse.

Efterskoleforeningen, maj 2018, Erhvervsorienterede overgang på efterskolerne