Uddannelses- og Forskningsministeriet har fokus på de studerendes trivsel og har sammen med Innovation Centre Denmark igangsat projektet "Hvordan designer vi et bedre studieliv? - internationale erfaringer og kapacitetsopbygning". De har undersøgt, hvordan amerikanske universiteter arbejder med at fremme studerendes trivsel. 

Den svære overgang til arbejdslivet

Projektet viser, at overgangen til arbejdsmarkedet er en udfordrende periode, da de nyuddannede amerikanske unge skal afkode nye kulturer og normer på arbejdspladserne.

Overgangen kan skabe en følelse af usikkerhed på egne kompetencer, uklare forventninger, manglende tilhørsforhold og tvivl om karrieremuligheder. Overgangen kan derfor være en kritisk periode i den unges liv og medføre dårlig trivsel. Rapporten foreslår ud fra de amerikanske erfaringer tre tiltag til de videregående uddannelser:

• Mere vejledning til de studerende med fokus på værktøjer til at håndtere angst og beslutningstagning. Formålet med vejledningen er, at give studerende viden og kompetencer til at træffe store beslutninger i livet. Men også at skabe realistiske forventninger og forberedelse til livet efter studierne.
• Skab tætte partnerskaber mellem virksomheder og institutionerne for at fjerne usikkerhed om evner og forventninger.
• Brug "mindset interventioner". Mindset interventioner er hentet fra socialpsykologien og har til formål af nedsætte følelsen af at være alene og utilstrækkelig.

Herudover kommer rapporten bl.a. ind på, hvordan positiv psykologi og valgfag om trivsel kan gøre en forskel i klasselokalet; hvordan man kan gentænke de fysiske rammer for at skabe bedre trivsel og læring; samt et kapitel om, hvordan fokus på køn og diversitet kan skabe lighed og øget trivsel.

Danske studerende lider af impostersyndrom

Herhjemme er flere af idéerne ikke ukendte. For eksempel arbejder Studenterrådgivningen allerede med positiv psykologi og "mindset interventioner", da de oplever mange studerende, der lider af impostersyndrom. De studerende er vedvarende i tvivl om deres evner og kompetencer og er i evig frygt for at blive "afsløret".

I følge afdelingsleder i Studenterådgivningen, Jesper Madsen, er omfanget af disse følelser hos de studerende så omfattende, at det er relevant at diskutere "pluralistic ignorance". Altså når størstedelen af en gruppe ikke føler de hører til eller performer tilstrækkeligt, både fagligt og socialt. Her kan "mindset interventioner" gøre en forskel.

I Danmark tilbyder studievejledningerne ofte studiestartworkshops og andre workshops, som skal være med til at lette overgangen fra ungdomsuddannelsen til den videregående uddannelse, og hvor der er fokus på trivsel. Rapporten foreslår, at "mindset interventioner" også her kan være relevant at kigge mere på, da amerikanske og danske studerende oplever de samme udfordringer.

Herudover foreslår rapporten, som en lavthængende frugt, at fokusere mere på det mentale perspektiv i de samarbejder, der allerede findes mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.