Effektmåling af projekt Brobygning til uddannelse

Særlig tilrettelagte brobygningsforløb, der skal hjælpe unge i kontanthjælpssystemet i gang med en erhvervsuddannelse, har en positiv effekt.

Det viser en evaluering af projekt ’Brobygning til uddannelse’, som Beskæftigelsesministeriet har fået udarbejdet.

Evalueringen har set nærmere på effekten af skræddersyede brobygningsforløb, der skal hjælpe unge i kontanthjælpssystemet med at komme godt i gang med en erhvervsuddannelse.

Effektmålingen viser bl.a., at 30 procent af de unge, der deltager i brobygningsforløb, starter i et grundforløb på en erhvervsuddannelse. For unge, der ikke har deltaget i brobygningsforløb er tallet 15 procent. Endvidere viser evalueringen, at dobbelt så mange af de unge i brobygning gennemfører grundforløbet.

Læs evalueringen: Effektmåling af projekt Brobygning til uddannelse