Af: Henriette Pagh Mathiasen, april 2024
Debatten om trivsel fylder meget disse år. Det har været fremme i debatten, at op mod 44 procent af de unge er i mistrivsel. Det billede havde professor ved Center for Gymnasieforskning på SDU, Ane Qvortrup, svært ved at genkende fra sin forskningspraksis, hvor hun laver mange interviews med unge: ”Ja, jeg kan godt finde studerende, der er i mistrivsel. Men at det er næsten halvdelen af dem, jeg taler med – det billede kunne jeg ikke genkende.” Det motiverede hende til at gå ind i arbejdet med den nye store trivselsundersøgelse, TrivselsLUP, som Praxis-Fonden finansierer.
Nuancer af trivsel
Mere end 12.000 elever på 100 danske ungdomsuddannelser har svaret på et spørgeskema om, hvordan de har det på deres uddannelse. Undersøgelsen viser, at 80 % af eleverne på ungdomsuddannelserne trives rigtig godt. Der er ikke store forskelle på piger og drenges trivsel.
Når Ane Qvortrup taler om trivsel, taler hun ikke bare om oplevelsen af at være glad. Trivsel handler også om at udvikle sig som person og føle sig som en del af-, og bidrage til fællesskaber. Undersøgelsen skelner mellem tre typer trivsel: Social, emotionel og faglig trivsel.
Emotionel trivsel handler om oplevelsen af at være tilfreds i hverdagen og have selvtillid og tænke positivt om sig selv og sit liv.
Social trivsel handler om at de hører til i et socialt fællesskab og opleve, at ens deltagelse og engagement anerkendes og værdsættes.
Faglig trivsel handler om, at føle sig glad i skolen og engageret og motiveret for skolearbejdet.
Trivsel har derfor flere overlappende dimensioner, og de unge kan godt opleve at trives i én dimension, men samtidig være i mindre trivsel på andre parametre.
Den faglige trivsel er den dimension, som de unge rapporterer mindst trivsel på.
Følelser er ikke en tænd/sluk-knap
Det særlige ved undersøgelsens forskningsdesign er, at forskerne både har spurgt til elevernes positive og negative følelser og derefter taget middelværdien.
Vi skal ikke tænke menneskets følelsesliv som en tænd/sluk-knap, som skifter mellem at have det godt og dårligt. International forskning viser, at vi ofte har både positive og negative trivselsoplevelser samtidig eller tæt på hinanden. Selvom det kan lyde paradoksalt, så kan vi sagtens rapportere, at vi ofte oplever negative følelser og samtidig ofte oplever os selv glade og tilpasse. Nogle unge har et lidt mere eksplosivt følelsesliv, hvor de svinger mellem at være rigtig glad og rigtig nedtrykte. Andre oplever ikke helt så store følelsesmæssige udsving, og hvis de kun bliver spurgte til én dimension – fx negative følelser – tages der ikke højde for, hvordan de samlet set har det.
”Det er simpelthen et menneskeligt vilkår, at man nogle gange er glad og nogle gange er ked af det. Hvis vi skal forstå trivsel, så er vi nødt til at have begge dimensioner med og så finde ud af, hvor ligger man sig samlet set i forhold til både positive og negative følelser.”
Er hver femte ikke for mange?
Undersøgelsen inddeler de unge i fire klynger: Unge med meget høj trivsel, høj trivsel, lidt lav trivsel og lav trivsel. 80 procent af de unge hører til i klyngen med tøj eller meget høj trivsel. Men cirka hver femte unge har lidt lav eller lav trivsel. De unge med den laveste trivsel udgør den mindste klynge, som undersøgelsen kalder den røde klynge. To procent af de unge ligger her. Men det er vigtigt stadig at huske denne gruppe, siger professoren:
”Det er jo risikoen ved at lave den her slags undersøgelse.” Hun beskriver sig selv som stemmen i debatten, der siger: ”Hov hov, lad os lige passe på med at overgøre det her.” Men: ”Det kan komme til at skjule, at der stadigvæk er noget, vi skal tage fat i,” siger hun og fortsætter: ”Vi har stadigvæk en femtedel, som ligger for lavt på trivslen”.
Hun opfordrer til, at vi skelner mellem de to grupper af unge, der har lidt lav og lav trivsel. Det er nemlig forskellige indsatser, der skal til for at hjælpe disse to grupper, mener hun. De unge fra den røde klynge er i så dårlig trivsel, at de skal have massiv støtte og måske også samtaler med psykologer.
Den ”gule” klynge med lidt lav trivsel skal også støttes – men ikke på samme måde som den røde klynge. Måske skal vi slet ikke tale med dem om ”mistrivsel”, men i stedet tale om fællesskaber, de gode ting i livet, glæden ved fagligt arbejde osv. Hvis vi italesætter alle negative følelser som mistrivsel, så risikerer vi at forstærke problemet, fordi vi giver indtryk af, at det ikke er okay at have negative følelser. At være ked af det sommetider, er et eksistensvilkår, siger Ane Qvortrup. Selvom vi skal give plads til at tale om negative følelser, så skal vi ikke lære de unge, at negative følelser er ’forkerte’.
Faglig trivsel ligger lavest
Hvis vi kigger på det samlede billede af de unge, så er det særligt den faglige trivsel, der ligger lavt. Det går på tværs af ungdomsuddannelserne. Den gode nyhed er, at vi faktisk kan gøre noget ved det.
Mestringsoplevelser og self-efficacy er vigtige for trivsel. Det kan vi støtte ved at give eleverne konstruktiv og formativ feedback og modellere opgaverne i undervisningen, så de ikke virker for store og uoverkommelige, men giver eleven oplevelsen af fremdrift og at opnå noget. Undersøgelsen viser også, at relationen til lærerne er vigtig for trivsel. Hvis de unge har oplevelsen af, at lærerne støtter dem fagligt, har tid til at hjælpe dem, og udviser forståelse for elevernes livssituation, så trives eleverne bedre. Det tredje vi kan gøre er at være opmærksomme på, hvorfor eleverne har valgt en given ungdomsuddannelse, og hvad elevens forventninger er til uddannelsen.
At overkomme forventningsgabet i vejledningen
Undersøgelsen viser, at særligt de elever, der ikke valgte uddannelsen på grund af faglig interesse, men fordi den er et middel til et andet mål (fx at den giver adgang til en bestemt videregående uddannelse), trives dårligere. Dem kan vi som vejledere hjælpe ved at tale om deres forventninger til uddannelsen og hjælpe dem med at overkomme kløften mellem forventningerne og uddannelsens indhold. Det kan vi for eksempel gøre ved at lade de unge reflektere over, hvilken mening der kan være i de fag, der ikke umiddelbart virker vigtige for dem: ”Det er noget med at stille nogle spørgsmål, der selv får dem til at forhandle det ’gap’”, siger forskeren: ”Hvad for en viden tror du er vigtigt, når du skal gøre det her? Eller hvad tror du dansk kan bruges til, når du skal ud og arbejde som advokat?”
Hun henviser til Henriette Holmegaards forskning i de unges strategier til at håndtere kløften mellem forventninger og oplevelser på videregående uddannelser.
Ane Qvortrup opfordrer til, at vi bevæger os videre end til at nøjes med at konstatere, at mistrivsel handler om præstationspres og brug af sociale medier. Hun siger: ”Der er faktisk noget helt konkret, man kan gøre i uddannelsessammenhænge for at hjælpe de unge. Det synes jeg er en ret positiv historie: At vi har nogle konkrete handlemuligheder.”