Højskoleelever i haven under blomstrende træ
Videnscenter artikel

WATCH som værktøj til livsvejledning

På Vrå højskole arbejder vi aktivt med livsvejledning. Intentionen er at gøre vejledningen til en integreret del af højskolehverdagen og at styrke de unges selvtillid og evne til at tage ansvar for deres liv. Det fortæller Pia Schnor, forstander på Vrå højskole.

På Vrå højskole modtager vi af og til elever, der har ’slået sig på livet’. Enten pga. dårlig skolegang, mobning, usikre sociale forhold eller forskelligartede diagnoser eller tidligere misbrug. Der er tale om elever der på ingen måde er klar til fortsat skolegang eller erhvervsvalg, men som efter et halvt til et helt år genvinder selvtilliden og troen på sig selv, og bliver klar til den egentlige studie- og arbejdsmarkedsvejledning.

Hvad er jeres vejledningsfaglige fokus på Vrå højskole?

Højskoleelever i snak ved tavlen

Vi har et stort fokus på at kunne indgå i forpligtende fællesskaber, og den del understøttes af højskolelivet, hvor evnen dagligt bliver udfordret.

Vejledningen forgår ofte i en pludselig opstået situation, men tilbydes også som et egentligt fagmodul på skemaet. Den meget fleksible tilgang til vejledningsbegrebet kræver stor fleksibilitet fra alle medarbejdere på skolen og ikke mindst fra skolens vejledere og mentorer, der ofte bliver opsøgt i pauser m.v. 

I de mere struktuerede vejledningsforløb, tager vi afsæt i Watch-metoden, men tilpasser de enkelte vejlednings-sessioner, så de passer ind i højskolehverdagen. Der kan være tale om fravalg af enkelte sessioner, fx fravælger vi studievaner og at tage noter, da de ikke er særlig  relevante i vores kontekst, mens sessionen om internettet har fokus på brug af sociale medier og digital dannelse. 

Hvordan arbejder I konkret med livsvejledning i hverdagen?

Højskoleelever i snak ved bord

Vi bruger systematikken fra Watch, men supplerer med andet indhold i det omfang det skønnes nødvendigt. I den spontane vejledning vil det ofte være samtalen, der benyttes, men der kan også indgå øvelser, som vejleder og elev bliver enige om. 

I de mere strukturerede gruppevejlednings- forløb tager vi typisk afsæt i WATCH-modellens sessioner. De tilrettelægges af den enkelte underviser, så forløbet passer til den konkrete elevgruppe i abstraktionsniveau. Der kan både være tale om noget der er for svært, noget der er for nemt og noget der ikke giver mening, når fokus er livsvejledningen.

Et af de værktøjer vi arbejder med, er at skrive 'gøre-bog'. I WATCH-modellen er det betegnet som målsætningsskemaet. Her skriver eleven 3–5 ting, som han/hun ønsker at gøre, formuleret som mål der skal nås i den kommende tid, og vi aftaler et tidspunkt for opfølgning. Opfølgning på gøre-bogen sker i grupper, hvor elevens egen succes bliver synlig, når de opnåede mål kan fortælles til de andre i gruppen. 

Hvilke erfaringer har I med at bruge WATCH?

Vores erfaring med WATCH er, at den meget faste og stramme struktur, der knytter sig til metoden, sikrer en forudsigelighed i vejledningsforløbene, som gør eleverne trygge og meget motiverede for at deltage. Elevernes tilbagemelding er generelt, at de bliver meget klogere på sig selv, bl.a. ved at lytte til de øvrige i gruppen. Vi får kommentarer som:

  • Watch er fedt, der bliver jeg klar over, at jeg ikke er alene med mine problemer
  • Jeg kan godt lide når vi er flere der diskuterer, så kan jeg lære noget ved at lytte til de andre, men også ved at de andre lytter til mig
  • Jeg føler mig sikker, fordi vi har lavet nogle spilleregler
  • Jeg har brugt watch-timerne til at finde ud af, hvordan man bliver positiv og mere glad for sig selv.

I starten af hvert forløb bruger vi en del tid på at diskutere fortrolighed og tillid og at sætte rammer for gruppens samtaler, evt. graden af åbenhed. 

Det er væsentligt for de enkelte sessioners succes, at rammerne indledningsvis er klarlagt. Det har i enkelte tilfælde været nødvendigt at flytte en elev ud af gruppen, når gruppens vedtagne regler for fortrolighed og tillid brydes.

Er rammerne klare, så oplever vi, at WATCH og dens struktur virker i forhold til livsvejledningen. Eleverne føler sig trygge, når de på forhånd kender det overordnede forløb og de fastsatte spilleregler - uanset om vejledningen foregår, når vi er samlet eller spontant.  

WATCH

WATCH står for What Alternatives? Thinking-Coping-Hoping og er en gruppevejledningsmetode. Den er udviklet af Anna Sigurqardottir, Bjørg Birgisdottir og Sigridur Hulda Jonsdottir i 1988. 

Pia Schnoor

Pia Schnoor har siden 2007 været forstander på Vrå højskole.

Læs mere på vraahojskole.dk