Viden i spil-FGU
Videnscenter artikel

FGU og uddannelsesplanen i ungeindsatsen

På UCL har en forskningscirkel siden januar arbejdet med, hvordan uddannelses- og forløbsplaner kan leve op til den grundlæggende tænkning bag FGU. Læs mere om forskningscirklens arbejde.

I august 2019 starter FGU’en. Vejledningsmæssigt starter FGU’en i den kommunale ungeenhed, når der skal vejledes, visiteres og udarbejdes uddannelsesplaner. På UCL erhvervsakademi og professionshøjskole har en forskningscirkel siden januar arbejdet med, hvordan uddannelses- og forløbsplaner kan leve op til den grundlæggende tænkning bag FGU. I cirklen deltager værkstedslærere og vejledere fra den kommunale ungeenhed, UU centre, produktionsskoler, VUC samt forskere fra UCL. Arbejdet i forskningscirklen fortsætter året ud.

Artiklen er skrevet af Marianne Tolstrup, Trine Lippert og Anne Marie Dahler, alle lektorer ved UCL.

Hvad er det FGU’en vil?

Viden i spil-FGU

Ser vi på lovgivningen skrives der om åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Elevernes selvstændighed, samt faglige, personlige, og sociale kompetencer skal styrkes. Eleverne skal afklares og udvikle motivation for videre uddannelse. I cirklens arbejde er det blevet tydeligt, at det er en udfordring, at balancere mellem styringslogikken på den ene side og ejerskabslogikken på den anden side. Der er krav, der kommer udefra, og forventninger om, at man som vejleder får den unge i uddannelse.  Men der er udfordringer med målgruppen, da nogle unge mangler engagement, eller har udfordringer med at sætte ord på, hvad de vil. Der er derfor risiko for, at man som vejlederkommer til at tage over på bekostning af den unges medansvar.

Samskabelse af uddannelsesplanen

Vi har i cirklen arbejdet med forskellige teoretiske vinkler på udfordringen. Den ene er samskabelse, som ifølge Ane Tortzen (2017) handler om aktiv involvering af borgerne baseret på partnerskab og fælles ansvar. Her ses borgerne som aktive ressourcer, og man ønsker at fremme et ligeværdigt samarbejde mellem medarbejder og borger.

Tortzen peger på, at elementer der modarbejder samskabelse er, at der ikke gives plads til borgernes idéer eller ressourcer, at man lægger sig fast på rammer og mål på forhånd og at man er definerende i stedet for faciliterende. Tortzen påpeger, at samskabelse nemt bliver fanget i et krydspres mellem forskellige styringslogikker.

Den unges kompetencer som afsæt

Her ser vi en fare i forbindelse med arbejdet med uddannelsesplanerne. De professionelle har behov for en række faktuelle oplysninger om den unge, og det afsæt kan være dræbende for etablering af samskabelsesprocesser. Man bør indledningsvist have fokus på den unge og dennes kompetencer.

Deltagerne i cirklen har foretaget undersøgelser af praksis, og en gruppe unge sagde flg. om hvad der skal til, for at uddannelsesplan opleves som værende deres:

’At man tager selvstyring’; ’at jeg sætter foden ned og siger JA eller NEJ’; ’at jeg står fast i min beslutning og lytter til mit hjerte’; ’at vejlederne ikke blander sig i alt’; og ’at jeg selv er med til at skrive min uddannelsesplan’.

Vejlederkompetencer

Her kaldes på grundlæggende vejlederkompetencer og -redskaber som fx at arbejde med kontrakt, at stille gode, åbne spørgsmål, at differentiere tilgange, at inddrage visuelle vejledningsredskaber, at arbejde med kompetenceafklaring med fokus på den unges ressourcer m.v.

Det handler om at arbejde med udvikling af motivation, så der med Decy og Ryans (2000) begreber sker en udvikling hen imod identificeret eller integreret motivation, hvor de unge accepterer at tage uddannelse, fordi de kan se mening med det, eller identificerer sig med målene, da de opleves som deres egne. Forskningscirklens arbejde vil blive indarbejdet i et digitalt redskab, som kommuner og FGU institutioner kan benytte i arbejdet med uddannelses- og forløbsplaner.

 

Litteratur

  • Ryan and Deci: Self-Determination Theory and the Facilitation of Intrinsic Motivation, Social Development, and well-Being. January 2000 American Psychogist.
  • Tortzen, Anne: Samskabelse som fortæling og praksis- et kritisk blik på den aktuelle samskabelsesdagsorden. I: Tidsskrift for forskning og praksis i socialt arbejde. 34/2017
  • Link til lovgrundlag og målsætninger, uvm.dk

Forfattere

Marianne Tolstrup
Lektor v. University College Lillebælt
Se kontaktoplysninger

Trine Lippert
Cand.pæd. i generel pædagogik, lektor v. University College Lillebælt
Se kontaktoplysninger

Anne Marie Dahler
Cand.rer.soc, lektor v. University College Lillebælt
Se kontaktoplysninger