Danske unge med ufaglærte forældre har ikke lige store chancer for at blive mønsterbrydere. Det viser en analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I Vestjylland er der dog en forholdsmæssig stor andel af børn af ufaglærte, der får en uddannelse. Det kan skyldes, at der her er en udbredt tradition for at tage en erhvervsuddannelse.