svømmelærer-uddannelsen
Andre uddannelser

Svømmelærer

Lærerstuderende kan tage svømmelæreruddannelsen som en del af læreruddannelsen, mens andre kan tage uddannelsen under åben uddannelse. Uddannelsen kvalificerer dig til at undervise både børn og voksne i svømning.

Fakta

Navn:
Svømmelærer
Type:
Andre uddannelser
Varighed:
Ca. 1 år på deltid
ECTS:
6
Adgangskrav:
Lærerstuderende m.fl.
Økonomi:
Deltagerbetaling fra 6.000 kr. Mulighed for SVU

Under uddannelsen lærer du de forskellige svømmearter som fx crawl og butterfly samt, hvordan man pædagogisk formidler og lærer idræt fra sig. Du får viden om sikkerhed i vandet og lærer bl.a. livredning.

Uddannelsen henvender sig til dig, der allerede studerer eller arbejder inden for undervisning og/eller idræt og ønsker at få teoretiske og praktiske kompetencer inden for svømmeundervisning.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Uddannelsen er både teoretisk og praktisk. Du lærer, hvordan man kan undervise i svømning, og øver selv en række svømmediscipliner.

Uddannelsen indeholder fire studieområder: basis, svømmearter, teori og sikkerhed.

Basis
Du får basale erfaringer med og principper for bevægelse i vand:

  • Tilvænningsøvelser
  • Lege med og uden redskaber
  • Boldaktiviteter
  • Udspring og ekspressive aktiviteter

Svømmearter
Du får praktiske færdigheder inden for:

  • Crawl
  • Rygcrawl
  • Brystsvømning
  • Butterfly
  • Høj og lav rygsvømning
  • Starter og vendinger

Teori
Du beskæftiger dig med idrætspædagogik og -didaktik, herunder:

  • Kendskab til handicappedes muligheder i vand
  • Fysiologiske, biomekaniske og træningsmæssige forhold

Sikkerhed
Du får undervisning i følgende emner:

  • Livredning, selvredning og bjærgeformer
  • Farer ved aktiviteter i vand, fx ved dykning, undervandssvømning og udspring
  • Regler og foreskrifter

Uddannelsen foregår på professionshøjskoler og andre uddannelsessteder, som er godkendt af Undervisningsministeriet, rundt om i landet.

Eksamen

Eksamen består af en række prøver.

Prøven i undervisningsfærdighed sker ud fra arbejdet i praktikundervisning og en skriftlig udarbejdet opgave.

De praktiske prøver omfatter distancesvømning - forskellige svømmearter - spring fra vippe - selvkomponeret gruppeprogram - livredning.

De praktiske prøver er interne, og prøven i undervisningsfærdighed er ekstern. Du får bedømmelsen bestået/ikke-bestået.

Varighed

Uddannelsen hører under åben uddannelse og er tilrettelagt som deltidsuddannelse.

Forløbet udbydes over ca. 1 år på deltid og vægter 6 ECTS. Det har et omfang svarende til 0,1 årsværk. Heraf er 1/4 praktik med børneundervisning.

Optagelse og adgang

Lærerstuderende kan tage svømmelæreruddannelsen som en del af læreruddannelsen, andre kan tage uddannelsen som åben uddannelse.

Økonomi

Uddannelsen koster ca. 6.000 kr.

Du kan søge SVU til undervisningen, hvis du opfylder betingelserne, og uddannelsen kan gennemføres som heltidsundervisning. Du kan eventuelt kombinere flere fag eller uddannelser for at opfylde kravet om heltidsundervisning.

Læs mere om eventuelle muligheder for at deltage i uddannelsen som forsikret ledig, kontanthjælpsmodtager eller revalidend.

Vis hold Skjul hold

Tilgængelige hold for dette kursus.
Dato Afholdelsesform Undervisningssted
*
26. august 2019
30. juni 2020
Svømmelærer Dagundervisning 7800 Skive

Mulige job