Om Uddannelsesguiden

Om UddannelsesGuiden

UddannelseGuiden (ug.dk) er Undervisningsministeriets nationale informations- og vejledningsportal. 

Alle offentligt anerkendte uddannelser
På UddannelsesGuiden finder du aktuel og fyldestgørende information om alle offentligt anerkendte uddannelser i Danmark, dvs. ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelser, samt information der relaterer sig til forhold omkring det at tage en uddannelse. Desuden kan du finde information og inspiration om en lang række job og karriereveje.

Inspirations- og vejledningsværktøjer
Ug.dk giver mulighed for på egen hånd at finde svar på faktuelle spørgsmål om uddannelse og job eller at hente inspiration og støtte til uddannelsesvalget ved at bruge hjemmesidens inspirations- og vejledningsværktøjer.

VidensCenter for Vejledning
VidensCenter for Vejledning indsamler og formidler bl.a. via ugentlige nyhedsbreve vejledningsfaglig viden og dokumentation – herunder analyser, forskning og litteratur. Den primære målgruppe er professionelle aktører på vejledningsområdet.

eVejledning
UddannelsesGuiden omfatter desuden eVejledning, som tilbyder en række digitale vejledningstilbud. Du kan som borger benytte tilbuddene, hvis du har brug for information, inspiration eller støtte i valg af uddannelse og erhverv.