Fakta og hands-on skal udfordre eud-fordomme

En rundspørge foretaget af Danske Skolelever blandt 3.540 elever i 8. klasse viser, at 9,4 procent overvejer en erhvervsuddannelse efter 9. klasse.

Ifølge Miranda Dagsson, der er formand for Danske Skoleelever, er problemet bl.a., at skoleeleverne generelt møder erhvervsuddannelserne og virkeligheden alt, alt for lidt i skoletiden. Elever i 8. klasse mangler i høj grad at komme ud og besøge virksomheder og at være i erhvervspraktik. De er simpelthen ikke klædt godt nok på til at træffe det her valg, fortsætter hun.

Erhvervsuddannelsesforsker Torben Pilegaard Jensen fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Kora) er enig i, at det er problematisk så få elever overvejer en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Han mener, at erhvervspraktik bør være obligatorisk på alle skoler, så eleverne kan få viden og erfaring med hvilke typer af job en erhvervsuddannelse åbner for.

Kilde: Politiken, 9. december 2014, Kun hver 10. elev vil på erhvervsskole