Det gode uddannelsesliv i praktikken. Vidensnotat CEFU

I samarbejde med Københavns Kommune har Center for Ungdomsforskning netop udgivet et nyt vidensnotat, der præsenterer solid og aktuel viden om de unges udfordringer og potentialer i praktikforløb på social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen.

Notatet peger på tre centrale udviklingsområder for de tre uddannelsers praktikdel:

Praktikkens didaktik - med fokus på praktikvejlederens og de øvrige medarbejderes didaktiske kompetencer.
Mesterlæren gentænkt - med fokus på mesteren som faglig vejleder, men også elevens adgang til praktikstedets faglige fællesskab.
Vejlederens rolle - med fokus på praktikvejlederens rolle som meget betydningsfuld og central i relation til elevernes læring, deres inklusion i det faglige fællesskab og udvikling af faglig identitet i praktikken.

Arnt Louw og Niels-Henrik M. Hansen, Det gode uddannelsesliv i praktikken