Praktikplads – vær mere opsøgende

Hver fjerde ung, der mangler en praktikplads, har ikke henvendt sig til en virksomhed inden for den seneste måned. Det viser en analyse fra Undervisningsministeriet.

De unge bør ifølge undervisningsminister Christine Antorini selv gøre en større indsats for at finde en praktikplads. Hun glæder sig imidlertid over, at undersøgelsen også viser, at en del af eleverne er åbne over for at søge praktikplads i flere landsdele og inden for andre fagområder end deres første prioritet.

Mie Hovmark, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO), hæfter sig ved, at en stor del af eleverne ifølge undersøgelsen aldrig har været til samtale ude i en virksomhed. Det ser hun som et udtryk for, at der ganske enkelt ikke er nok praktikpladser. Og der kommer jo ikke flere praktikpladser ved, at vi elever søger flere praktikpladser, siger hun.

Jyllands-Posten, 17. marts 2015, Elever opsøger for sjældent praktikpladser