Popstars-generationen

Anne-Marie Dahl og Oluf Kjær Nielsen

Turbine

Aarhus, 2010

95 sider

De to forfattere tegner et billede af den unge generation i dag, som de døber popstars-generationen.

Popstars-generationen er de unge, der er vokset op som ønskebørn omringet af mediernes drømmebilleder. De har et hav af muligheder og alt er til forhandling. De bliver af de voksne og af arbejdsgivere ind imellem oplevet som krævende og forkælede.

Generationen er historisk lille, og der er behov for dem på arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er, om de unge er gjort af det stof, der skal til for at sikre vores velfærdssamfund fremover?

Forfatterne ser lyst på fremtiden og mener, at udfordringen ligger i at forsøge at forstå, hvad der giver mening for de unge, samt hvordan man kan motivere dem til at passe uddannelse og arbejde.

I bogen debatterer forfatterne popstars-generationen ved at stille spørgsmål til de unge selv og til arbejdsgivere, og de byder på mange eksempler og gode ideer.

Læs omtale af bogen hos Turbine Forlaget

Om forfatterne:

Anne Marie Dahl er cand.scient.pol. og indehaver af virksomheden Futuria. Hun er tidligere fremtidsforsker hos Instituttet for Fremtidsforskning. Oluf Kjær Nielsen er lektor ved Grenaa Gymnasium.