Videregående voksenuddannelse (VVU). Brug af VVU i forhold til job og videreuddannelse (2009)

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 2009

113 sider

Rapporten præsenterer en undersøgelse af, hvordan VVU bruges i jobsammenhæng og i forhold til videre uddannelse. Undersøgelsen sammenligner også VVU med diplomuddannelserne.

Dette er sat i relation til de forventninger til VVU, som lovgiverne havde i forbindelse med vedtagelsen af loven om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse for voksne fra 2000 (VFV-loven).

Videregående voksenuddannelse (VVU) er et uddannelsestilbud på kort videregående niveau for voksne på arbejdsmarkedet.

Rapporten konkluderer, at VVU lever op til væsentlige forventninger, og at det bruges fleksibelt. Endvidere kan deltagerne anvende det, de lærer i deres job, og VVU har haft positiv effekt på job og karriere.

Læs hele rapporten Videregående voksenuddannelse (VVU), Brug af VVU i forhold til job og videreuddannelse

Om Danmarks Evalueringsinstitut (EVA):

Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. De leverer viden, der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.